Bind 2 - Rosekamp

592
Bielke, Jørgen.
Straks efter Regeringsforandringen 1660 blev J. B. udnævnt til
Rigsraad, Medlem af Krigskollegiet og af Højesteret og naaede
hermed, fyrretyve Aar gammel, Toppunktet af sin Løbebane.
Det kan ikke antages, at Feltherre Schack og de andre Herrer i
Krigskollegiet, navnlig Hans og Frederik Ahlefeldt, Trampe o. s. v.,
der alle var virkelige Krigsmænd, har anset J. B. for andet end
Amatør som Soldat, og han maa nærmest opfattes som Repræsentant
for særlige norske Anliggender ligesom Oberst Thuresen for
Kbh.s Borgerskab. J. B. havde i Aarenes Løb først søgt at læne
sig til Hannibal Sehested, dernæst til Corfits Ulfeldt for saa gennem
sin Svigerfader, der var meget velset i Kongehuset, at indynde sig
hos dette. Hvis han herefter har søgt at indynde sig hos den barske
Feltherre Schack, er han blevet haardt skuffet, thi Forholdet til
denne var og forblev meget køligt. Det skyldtes uden Tvivl Schacks
Indflydelse, at Claus Ahlefeldt blev kommanderende General i
Norge og ved Avancement hurtigt passeredej. B. Og 1662 beredte
Hannibal Sehested J. B. en stor Skuffelse ved at »persvadere« ham
til at give Bratsberg Len tilbage til Kongen mod Løfte om et lige saa
indbringende i Danmark; men han maatte vente to Aar, inden han
fik Kalundborg Len, der desuden var stærkt beskaaret efter Svenskekrigen.
Ved Hustruens bekendte Forhold til Griffenfeld fik J. B.
imidlertid en mægtig Støtte i denne, og det synes endog, at Griffenfeld
har tænkt sig J. B. som Arvtager til Schacks Stilling, Magdalene
Sibylle som Overhofmesterinde.
Som Medlem af Krigskollegiet var J. B. 1670 Medforslagsstiller
angaaende den fremtidige Værneforfatning for Danmark og Norge,
hvorved han særlig udtaler sig om norske Forhold. Han har
imidlertid ikke villet nøjes med ved denne og andre Lejligheder
at optræde i Fællesskab med andre, men søgte ved særlige, vidtsvævende
Forslag, dels anonymt, dels under Navn, at træde i
direkte Forhandling med den unge Konge, hvad der dog ganske
mislykkedes for ham. Et saadant privat Forslag om Hærens Ordning
fra 1670, nogle Maaneder efter Krigskollegiets officielle, blev
paa det ubarmhjertigste nedsablet af Otto Powisch, den tidligere
Generalkrigskommissær for Danmark, senere Præses i Højesteret.
At J. B. ikke blev anvendt i Felthæren i Skaanske Krig, viser, at hans
Samtid kendte ham bedre end Eftertiden og har set, at hverken
hans Karakteregenskaber eller hans ubetydelige militære Fortid
gjorde ham egnet til Fører. Forskellige Udtalelser af ham under
denne Krig viser dog, at han ikke havde opgivet Haabet om
virkelige Kommandohverv; men Feltherre Schack døde først i
Foraaret 1676, og omtrent samtidig blev Griffenfeld styrtet.