Bind 2 - Rosekamp

Bernstorff, Johan Hartvig Ernst. 529
nøjedes ikke med at referere Modpartens Grunde, men gendrev
dem; han vilde ikke blot oplyse sin Minister, men virkelig vejlede
ham. Han stod allerede i Regensburg-Perioden som den dygtigste
Diplomat i dansk Tjeneste, selv om de Sager, han havde
med at gøre, ikke hørte til de mest betydningsfulde. Af særlig
Vigtighed var Forhandlinger, som det blev ham overdraget at
føre med sit eget Fædreland, Hannover, og hvorved det lykkedes
ham at hidføre et diplomatisk Forlig mellem Christian VI. og
Georg II. (dels om et Rangspørgsmaal vedrørende deres Stilling
som tyske Rigsfyrster, dels om Besiddelsen af et Grænseomraade,
Godset Steinhorst).
Da der 1740 var Tale om at gøre B. til Gesandt i Stockholm,
ønskede han ikke at komme til »dette barbariske Land«, hvorimod
han meget gerne vilde være Gesandt i Wien. Efter at han 1741—42
havde repræsenteret Danmark ved det tyske Kejservalg med
Ophold dels i Offenbach, dels i Frankfurt, udnævntes han i April
1742 til Gesandt hos den nyudnævnte Kejser Karl VIL, hvis Sæde
ikke blev Wien, men Frankfurt. Da der nu blev Tale om at
forflytte B. til St. Petersborg, frabad han sig dette af Helbredshensyn,
idet han navnlig mente, at hans Mave ikke kunde taale
Drikkeriet ved det russiske Hof. I Okt. 1743 blev det til hans
store Tilfredshed bestemt, at han skulde være Danmarks Gesandt
i Paris, en Stilling af særlig Vigtighed paa Grund af det daværende
Forbundsforhold mellem Danmark og Frankrig.
I Frankrigs Hovedstad opholdt B. sig fra 1744 til 1750, en Tid,
der blev af stor Betydning for hans aandelige og verdensmandsmæssige
Udvikling. I de parisiske Saloner blomstrede Europas
højeste selskabelige Kultur. B. havde her en sjælden Lejlighed
til at omgaas interessante Personligheder, saaledes den senere Udenrigsminister
Choiseul, med hvem han sluttede et værdifuldt Venskab.
Til hans Omgangskreds hørte ogsaa elegante og fornemme
Damer som Marskalinden af Belle Isle, med hvem han plejede
fortroligt Venskab, og Madame de Pompadour, Ludvig XV.s
Mætresse. B. drev overhovedet i Paris en vidtstrakt Selskabelighed,
der ødelagde hans Økonomi; han var en Grandseigneur,
der aldrig lærte at indrette sig sparsommeligt. Hvor meget han
end gik op i Pariserlivet, tilegnede han sig dog ikke den Livsanskuelse,
der satte Præg paa dets ledende Kredse, hverken Letfærdigheden
i det fornemme Selskabs Tankegang og Livsvaner
eller den Vantro, som fremtraadte i Filosoffernes Lærdomme. Han
var og blev en nordtysk Herremand med moralsk betonet Opfattelse
af alle Livsforhold. Da han skulde til at søge sig en Hustru,
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933. 34