Bind 2 - Rosekamp

Berg, Axel. 421
slutning til Stilen i den ældre Hovedbygning (N. Eigtved og G. D.
Anthon omkring 1750) valgte han en moderniseret Barokstil og
skabte en Række smukke Interiører, til Dels i Louis XVI. Stil.
1900—03 opførte han Privatbankens Bygning mellem Børsen og
Knippelsbro, hvor tidligere »De seks Søstre« stod. Han sejrede
her i en Konkurrence med Martin Borch, hvilket maaske ikke var
helt retfærdigt. B. anvendte ogsaa her en moderne Barokstil, som
paa den givne Plads er berettiget, om den end virker tungt i Sammenligning
med den fine gamle Børs. Andre kendte Værker af
B. er Fru Wessels Stiftelse i Gentofte og Arbejdsgiverforeningens
Hus (1910—11). Hans sidste Arbejde, tillige et af hans bedste,
er Nationalbankens Filial i Aarhus (1923—26). B. var Arkitekt
for Vemmetofte Kloster, som han ombyggede 1907—09, og han
har restaureret Næsseslottet paa Dronninggaard (1896 og 1906).
— Han var en fin og nobel Personlighed, anset og afholdt af sine
Kaldsfæller. — R. 1904. DM. 1923. — Portrætteret paa to Gruppebilleder
af Erik Henningsen, paa Fr.borg (farvelagt Kultegning,
I 9°5) °g i Privateje (Pastel). Basrelief af Fr. Hammeleff.
Arkitekten, Maanedshæfte, XXIX, 1927, S. 258; XXXII, 1930, S. 1—4.
Fr. Weilbach.
Berg, Chresten (Christen) Poulsen, 1829—9 1 * Politiker. F. 18.
Dec. 1829 paa Gaarden Sønder Bjerg i Fjaltring Sogn ved Lemvig,
d. 28. Nov. 1891 i Kbh. (Garn.), begr. i Kolding. Forældre:
Sognefoged Poul Madsen Bjærg (1770—1840) og Ane Christensen
Skalkhøj (1793—1863). Gift 22. Maj 1861 i Øster Starup ved
Kolding med Maren Bertelsen, f. 20. April 1836 paa Egeland ved
Kolding, d. 2. Maj 1906 paa Frbg., D. af Gaardejer Johan Vilhelm
B. (1800—85) og Mette Marie Buhl (1810—80).
B.s Fader var en myndig og forholdsvis velstillet Mand af en
gammel stedfast Slægt, som nød megen Anseelse paa Egnen. Han
døde, da Sønnen kun var elleve Aar gammel, men efterlod sin
Enke i jævnt solide Kaar. B., som var den syvende af ti Søskende,
kom ud at tjene som Hyrdedreng straks efter sin Konfirmation,
men tidlig havde han foresat sig engang at ville »være noget«,
og i Skolen gjorde hans Flid og Læselyst ham til den selvskrevne
Nr. 1 blandt Kammeraterne. Hans Hu stod til »Bogen«, langt mere
end til Bondearbejdet, og under Vejledning af sit Hjemsogns Præst
og siden af andre forberedte han sig til Optagelsesprøven paa
Seminariet, samtidig med at han paatog sig forskellig mere tilfældig
Lærergerning som Vikar, Biskolelærer etc. og trods sin
Ungdom viste saa store Anlæg for Børneundervisning, at det vandt