Bind 2 - Rosekamp

Bernstorff, Andreas Peter. 515
I vide Kredse raadede ogsaa den Tro, at Frederik II. af Preussen
havde øvet Indflydelse paa Magthavernes Afgørelse og ladet sig
lede af sin Uvillie mod B.s udenrigspolitiske Styrelse. I Virkeligheden
var Afskedigelsen en Følge af den almindelige politiske
Modsætning, af Hoffets Vrede over B.s Modstand mod Kabinetsstyrelsen
og dets Erkendelse af, at hans fortsatte Embedsgerning
var uforenelig med Gennemførelsen af dets Synspunkter. Rimeligvis
har man ogsaa næret Frygt for B.s velkendte Uvillie mod en
Forlængelse af Kronprinsens Umyndighed og ønskede i Tide at
forpurre Mulighederne for en Samvirken. I B.s Kreds var man
yderlig opbragt over hans Fald og gav højrøstet Udtryk for sin
Vrede. Bestyrtelsen bredte sig endogsaa til Kbh.s Borgerskab og
fremkaldte Børspanik. B. selv bar Slaget med stor Værdighed og
skjulte ikke sin Glæde over den almindelige Sympati, der strømmede
ham i Møde. Efter 1770 havde han kunnet tænke sig at skille sin
Fremtid fra Danmarks Sag; 1780 spores der ingen tilsvarende
Stemninger, og det var baade i hans egen Kreds og i Offentligheden
en almindelig Opfattelse, at han endnu ikke havde afsluttet
sin Virksomhed i Danmarks Tjeneste.
Det er ikke Stedet her at gøre Rede for de mange forskellige
Forhold, som i Aarene efter 1780 undergravede Juliane Maries
og Guldbergs Stilling og fremkaldte deres Fald. Nævnes skal alene,
at Forbindelsen mellem Kronprins Frederik og B. allerede blev
knyttet i Efteraaret 1781, styrkedes i det følgende Aar under
Kammerjunker Schlanbusch's gentagne Besøg paa B.s Godser og
inden længe førte til en nøje hemmelig Samvirken mellem den
unge Kronprins, hans fortrolige og den hele Kreds af misfornøjede
Stats- og Embedsmænd. Brødrene Reventlow og Ernst Schimmelmann,
Johan Biilow og Schack-Rathlou var de drivende Kræfter
og har i alle Enkeltheder tilrettelagt Statsforandringens Gennemførelse.
B. har først og fremmest sikret »den milde og maadeholdne
Fremgangsmaade«, været Repræsentanten for den grundlæggende
politiske Tanke — Kabinetsstyrets Ophør — og øvet afgørende
Indflydelse paa den nye Regerings Sammensætning. 14. April
sendte Kronprinsen Brev til B. og kaldte ham tilbage. 1. Maj,
sinket ved Anfald af sin gamle Fjende Gigten, ankom han til
Kbh. og fik hurtig sine gamle Stillinger tilbage. Allerede 14. April
havde han faaet Sæde i Gehejmestatsraadet og blev 12. Maj
Minister for det udenlandske Departement og Præsident i Tyske
Kancelli. 2. Juni blev han Medlem af Overbankdirektionen, II.
Juni kaldet til at overvære Finanskollegiets Samlinger og 22. Okt.
Medlem af Direktionen for Den alm. Enkekasse. En kort Tid,
33*