Bind 2 - Rosekamp

Bagger, Frederik. 7
og Pernille Thomasdatter Købke (1669—1731, gift i° med Cai
Madsen (Mathiesen) Praém til Risinge, 1656—97). Ugift.
1730 dimitteredes B. fra Odense til Universitetet og blev efter
filosofisk Eksamen s. A. Huslærer hos Sognepræsten til Brahetrolleborg
og Krarup, hos hvem han drev teologiske Studier og
øvedes i at prædike, samtidig med at han lagde sig efter Lægevidenskaben
af Hensyn til sin egen Sygelighed og som Læge søgtes baade
af Herskabet paa Brahetrolleborg og mange andre. For at lære
mere drog han i Foraaret 1736 til Altona, idet han ved Smykkehandel
fik Midler til medicinske og kirurgiske Studier. Efter et
Ophold paa Brahetrolleborg rejste han 1737 til Kbh. og tog juridisk
Eksamen s. A., samtidig med at han drev Handel med kinesiske
og ostindiske Varer, af hvilke han medførte et Lager, da han nogen
Tid efter vendte tilbage til Brahetrolleborg. Der fungerede han
som Hushovmester og var 1741 —62 Dommer i Brahetrolleborg Birk.
Trods alt stod hans Hu til Landvæsenet. 1746 fik han den forsømte
Brændegaard i Forpagtning og bragte den med stor Dygtighed
paa Fode. 1760 købte han Hovedgaarden Julskov, som han var
Ejer af til 1789, og hvor han boede til sin Død. Han arronderede
Godset, drev det ypperligt og agtedes af sin Samtid lige højt som
Landøkonom og Filantrop. B. er Forfatter af nogle mindre
Skrifter. I »Danmarks og Norges oekonomiske Magazin«, III
(1759) offentliggjorde han »En forsøgt Maade, hvorledes man med
samme Tid, Plov og Bæster uden mindste Umage eller videre
Besværlighed kand pløye småle Furer«. 1773 tryktes »Instrux eller
Byelov for Revsvindinge Bye«, i meget lig de sædvanlige Landsbyvedtægter,
men en Tvangslov paa det moralske Omraade, thi B.
var en Modstander af større Frihed for Bonden. Om et mistrøstigt
Syn paa Fremtiden vidner hans historisk-filosofiske Skrift »Naturlige
Aarsager til Jordgrødens Formindskelse og deraf flydende
Dyrtid« (1787). B. var en religiøs Natur, og skønt han tidligt
begyndte at give »Tiende« af sin Indkomst til trængende, samlede
han store Midler og oprettede Legater for Julskov Bønder, Studenter
fra Odense m. fl. samt grundede et Hospital i Kullerup og
B.s Stiftelse i Nyborg. 1761 blev han Kammerraad, 1781 Justitsraad
samt kort før sin Død Etatsraad. Han havde Medaillen »Pro
meritis« (1789) og Landhusholdningsselskabets store Guldmedaille.
— Stik af Friedrich fra 1790 efter H. Jensens Tegning, af M. Haas
fra 1792 efter Rafns Maleri (1783).
Th. Aabye: Om Friderik B., i Samleren for Landboen, I, 1789, S. 45—55.
Personalia betreffende Friderich B., udg. af J. H. Tauber, 1792. W. H. F. Abrahamson:
Fredrik B. den Vindskibelige, 1794. Ejnar Pedersen: Friderich B., 1919.
Hans Knudsen (J. P. Petersen).