Bind 2 - Rosekamp

578 Biehl, Charlotta Dorothea.
C. D. B. eller Dorthe B., som hun privat kaldtes af sin Samtid,
var et tidlig udviklet Barn og i Besiddelse af stor Lærenemhed.
Morfaderen, Præsident i Borgretten og Slotsfoged paa Kbh.s Slot
Hans Brøer, i hvis Hus hun tilbragte sin første Barndom, forsynede
hende med Bøger, men efter hans Død 1739 forbød hendes Fader
hende paa det strengeste at røre en Bog. Alligevel lykkedes det
hende i Smug under store Vanskeligheder at tilfredsstille sin fanatiske
Læselyst, og hun lærte sig bl. a. Fransk og Italiensk paa egen
Haand. Samlivet med Faderen var meget lidt harmonisk, men
hun blev hos ham og styrede Huset for ham, da han var blevet
Enkemand. Efter hans Død levede hun i trange Kaar, pint af
økonomiske Genvordigheder. Af Kærlighed til en Søofficer, Peder
Ramshart, som hun ikke maatte faa for sine Forældre, afviste
hun i sin Ungdom forskellige Friere; som 37-aarig traf hun Foranstaltninger
til at ægte Miniaturmaleren Niels Peter Norman,
men Forbindelsen hævedes, uden at man bestemt kender Grunden
dertil. Hendes oprindelige Skønhed skæmmedes med Aarene
stærkt af en overordentlig Korpulence.
Lige fra sin Barndom havde C. D. B. haft Forbindelse med den
fornemme Verden, og da hun havde en levende Teatersans, som
allerede var blevet vakt ved de franske Skuespil paa Charlottenborg
1750, faldt det i hendes Lod sammen med den teaterinteresserede
Grev Conrad Danneskiold-Laurwigen 1760 at arrangere
de første Privatteaterforestillinger i Kbh.; herigennem førtes hun
ind paa Oversætterbanen. Til Brug for Det kgl. Teater oversatte
hun i Aarene fra 1762 en lang Række Skuespil og Operatekster
fra Fransk, Tysk og Italiensk. Et Par gode Venners Opfordring
gav hende 1764 Lyst til ogsaa at forsøge sig som selvstændig
dramatisk Forfatter. I Løbet af 14 Dage skrev hun da
»Den kierlige Mand«, der blev opført og trykt s. A. Det var den
første originale danske Komedie, der var kommet frem siden Holbergs
Død, den gjorde stor Lykke, og Stykkerne fulgte nu Slag i
Slag. Foruden Syngespil og Prologer bestaar C. D. B.s Produktion
mest af borgerlige, moraliserende Komedier i Destouches' og Goldonis
Manér, som dengang var paa Mode; de faldt i Tidens Smag,
oversattes ogsaa til Tysk, men blev i senere Tider Genstand for
almindelig Ringeagt. Imidlertid er de ingenlunde uden Interesse.
»Haarkløveren« (1765) har saaledes sproghistorisk Betydning ved
sin Satire over ordlige Nydannelser, »Den listige Optrækkerske«
(1765) er en effektfuld Skildring efter levende Model, »Den forelskede
Ven« (1765) rummer en ypperlig Bifigur, den tiaarige
Lise med en selvfølende Ungmøs raske Replik; mindre betydelige