Bind 2 - Rosekamp

330
Beenfeldt, F. L. C.
Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian, 1741—1801, Godsejer. F.
19. Juli 1741 paa Lammehave, d. 21. Aug. 1801 paa Serritslevgaard,
begr. i Nebel ved Horsens. Forældre: Oberst, senere Generalmajor
Herman Frederik B. (s. d.) og 2. Hustru. Gift 25. Okt.
1765 i Horsens med Elisabeth Catharina de Lichtenberg, døbt 30.
Nov. 1743 i Horsens, d. 4. April 1807 sst -; D. af Etatsraad Gerhard
(Gerdt) Hansen de L. til Bidstrup (1697—1764) og Bodil Hofgaard
(*7"—95)-
B. blev 1753 Kornet ved 3. jyske Rytterregiment, 1754 Løjtnant,
1759 Ritmester, 1768 Sekondmajor, 1775 Premiermajor, 1779
Oberstløjtnant og blev 11. Febr. 1785 afskediget. 19. Dec. 1788
udnævntes han til Landstaldmester for Jylland. Ved sit Giftermaal
var han 1765 blevet Ejer af Serritslevgaard, og det var i Kraft
af denne Stilling, at han senere skulde komme til at optræde som
Agrarpolitiker. Anonymt udgav han 1773 »Forslag til en Land-
Værns Indretning i Danmark« med Krav om den danske Krigsmagts
Forøgelse og om en Slags almindelig Værnepligt. Under
Navn offentliggjorde han 1787 »Samtale mellem trende danske
Jordegodsejere angaaende nogle af de nye Skrivter i Landboesagen,
i Særdeleshed Hr. Conferentsraad og Generalprokurør (O.
L.) Bangs Afhandling om Bondestanden i Dannemark« (1786). Dette
Indlæg i Diskussionen om Landboreformerne er et af de betydeligste
fra konservativ Side. Det anerkendes her, at Bondestandens
Kaar trænger til Forbedring, og at der findes »nedrigttænkende«
Godsejere; men samtidig hævdes, at hverken Stavnsbaand, Hoveri
eller Tiendeydelse in natura behøver at medføre Tryk eller Trældom
for Bønderne, der ikke vil kunne have nogen Glæde af at
blive Selvejere eller overhovedet, efter det Trin, hvorpaa de endnu
staar, af at faa mere Frihed, end de allerede har; det fremhæves
ogsaa, at den nedsatte Landbokommission har faaet kgl. Ordre
til at respektere »Jorddrottens lovlige Ejendomsrettigheder«. Da
Reformerne kom til at gaa paa tværs af den Tankegang, som B.
saaledes havde forfægtet, blev han i sin Harme herover sammen
med Tønne Luttichau Fører i de jyske Godsejeres Protestbevægelse.
B. affattede den danske Adresse, der 1790 blev overleveret Kronprinsen.
Den svarede ganske i Indhold til den oprindelige, paa
Tysk affattede Adresse, der samtidig overraktes Landgrev Karl;
men det blev dog anset for kompromitterende, da det ved en af
Chr. Colbjørnsen foranlediget Undersøgelse blev godtgjort, at B. paa
egen Haand havde overført og kopieret en Del af de 103 Navne,
der fandtes under den danske saa vel som under den tyske Adresse
(14 Underskrivere benægtede i deres Angst for Regeringen at have