Bind 2 - Rosekamp

Bering, Vitus. . 487
St. Elias. Steller gik i Land paa en lille 0, der maa være den
nuværende Kayak Island, hvor han bl. a. traf Spor efter menneskelig
Bebyggelse, men ingen af de indfødte selv. Allerede næste
Dag maatte V. B. give Ordre til at begynde Hjemrejsen. Proviantspørgsmaalet
var yderst alvorligt, Skørbugen havde meldt sig blandt
Mandskabet, og da V. B. efter sin Instruks var berettiget til at
gentage Togtet n. A., havde han ingen Grund til nu at sætte alt
paa eet Kort. Under Tilbagerejsen greb Skørbugen mer og mer
om sig. V. B. selv blev haardt angrebet og utjenstdygtig, og da
man 5. Nov. opdagede en Klippekyst, i hvilken man mente at
genkende Kamchatka, sattes Skibet paa Land. I Virkeligheden
var man landet paa en ukendt og ubeboet 0, der nu er opkaldt
efter V. B. De skibbrudnes Tilstand var forfærdelig, og efterhaanden
bortrev Sygdommen næsten Halvdelen af dem; Resten,
46 Mand, reddede sig næste Sommer til Kamchatka. V. B. selv
bukkede under for sine Lidelser 19. Dec. (8. Dec. gi. Stil). Paa det
Sted, hvor hans Grav menes at være, er der siden rejst et simpelt
Trækors. Et tarveligt Mindesmærke findes i Petropavlovsk.
Ligesom V. B. muligvis ikke er den første, der gennemsejlede
Bering Strædet, er han paa en Maade heller ikke Alaskas Opdager,
idet en Russer, Gvozdev, allerede 1732 var ankret op ud for dets
Kyst, men uden at gaa i Land og uden at hverken han eller andre
forstod denne Opdagelses Betydning. Ogsaa her staar V. B. derfor
som den egentlige Opdager. Hans geografiske Betydning var i det
hele taget meget stor: ved Afslutningen af den store nordiske
Ekspedition var Asiens Nordkyst kortlagt fra Hvidehavet til Kolyma
og Amerikas Kyst kendt fra Cape Addington til Bering Øen.
Selv var han en fremragende Observator; hans Stedbestemmelser
er nøjagtige, især i Kamchatka, hvor han kunde støtte sig til
Iagttagelsen af et Par Maaneformørkelser. Den store Søfarer James
Cook yder ham da ogsaa den største Anerkendelse. For Rusland
kom hans Rejser til at spille en afgørende Rolle; ikke blot gav disse
videnskabelige Foretagender af første Rang Landet Plads mellem
Europas Kulturnationer, men tillige var de Indledningen til, at
det kunde udvide sit Herredømme til Amerikas Fastland og hævde
sig der i over 100 Aar. Desværre eksisterer der fra V. B.s egen
Haand kun en ganske kort Beretning om den første Ekspedition.
Personlig var han en Mand med sejg Energi og rolig Natur, men
langtfra blottet for Lune. Steller, som ingenlunde er ham særlig
venlig stemt, finder som hans eneste Fejl egentlig kun en alt for
stor Hensyntagen til sine underordnede. V. B. har skænket et
Legat til fattige i Horsens.