Bind 2 - Rosekamp

Bang, Ole. 107
har været til Gavn for Videnskaben, og som i det hele er vanskelig
forstaaeligt for vor Tid. Han hørte nemlig i den Grad Fortiden til,
at hans Sygdomsopfattelse nærmest var beslægtet med den mere
end to Tusind Aar gamle hippokratiske Lære om »Konstitutionernes«,
»Temperamenternes« og de forskellige Vædskers Betydning.
I Slægt hermed havde han opbygget sit særlige patologiske System:
»Dyshæmierne«, o: sygelige Forandringer i Blodet som Sygdomsaarsag.
Dette var særlig mærkeligt netop paa hans Tid, da man
just var begyndt at faa nærmere Kendskab til og særlig Interesse for
de sygelige Forandringer i Vævene. Det, som B. især hæftede sig
ved i den hippokratiske Lære, hører dog for saa vidt med til de evige
Sandheder. Det var »Naturens helbredende Kraft«, som han atter
og atter vendte tilbage til, ogsaa i sine smaa — halvvejs populære —
Skrifter: »Lægen som Spaamand« (1871), »Vi og vor indre Collega«
og »Lægen ved Sygesengen«. Den sidste udkom i tre Udgaver,
1831, 1845 og 1870. Selv i den sidste Udgave af denne faar f. Eks.
Termometret kun en betinget Anerkendelse.
De mere gammeldags af Samtiden saa i B. Lægen med det
»geniale kliniske Blik«, der næsten uden Undersøgelse kunde se
paa Patienten, hvad han fejlede. De, der fulgte med Tiden, havde
ikke megen Tiltro til denne Form for Intuition og var i hvert Fald
klare over, at den ikke kunde læres videre og let førte til Overfladiskhed.
Dertil kommer yderligere, at denne Lære manglede
Udviklingsmuligheder. Til de gode Sider af B.s hippokratiske
Indstilling hører hans Sans for Diæten. Han er den første danske
Læge, der har forstaaet Diætetikkens Betydning; hans »Sygediætetik«
udkom i otte Udgaver indtil 1869. Ligeledes blev han Foregangsmand
ved sin Lovprisning af Brugen af koldt Vand, baade til indvendig
og udvendig Brug. Ligesom det paa hans Tid ansaas for
urimeligt eller usømmeligt at bade, blev Vand til indvendig Brug
anset for sundhedsfarligt, hvilket dog ikke var helt uden Berettigelse
i Tiden, før Kbh.s Vandværk aabnedes 1860. B.s lille Skrift »Koldt
Vand« udkom 1863, sidste (6.) Oplag 1886. I mange Aar var han
Medlem af Bestyrelsen for Søbadeanstalten ved Rysensten. Han
arbejdede energisk for Oprettelsen af en Anstalt for Tilvirkning af
kunstige Mineralvande i Kbh. Dette lykkedes 1834, da Rosenborg
Sundhedsbrønde aabnedes. Han var ligeledes knyttet til Klampenborg
Badeanstalt. I det hele taget synes han at have egnet sig for
administrative Opgaver ved sin Hurtighed, jævne Fornuft og Evne
til at »skære gennem Vrøvlet«. Hans Valgsprog var »superflua
nocent«. Takket være disse Evner og ved sin personlige Indflydelse
hos Frederik VI. lykkedes det ham under en Audiens, han selv har