Bind 2 - Rosekamp

248 Bauditz, Sophus.
for Jagt og Militærliv skyldes i væsentlig Grad Opholdene her i
Forening med Fædreneslægtens militære Traditioner. B.s store
Oplevelse i Drengeaarene var Krigen 1864, der paa flere Maader
rykkede ham nær ind paa Livet. 1869 blev han Student fra Aarhus
og rejste til Kbh. for at studere Jura. I sine Studieaar tog han
livlig Del i Foreningslivet. Med sit udprægede Selskabstalent kom
han til at spille en fremragende Rolle i Studenterforeningen og
omgikkes en Række Kunstnere og Digtere. Særlig kom Thomas
Lange til at betyde meget for ham. 1875 tog han juridisk Embedseksamen,
og s. A. fik han Ansættelse paa det kgl. Ordenskapitels
Kontor og i Højesterets Justitskontor. Hans Interesse for Undervisning
knyttede ham snart til Skolen. Han var i en lang Aarrække
Lærer i Dansk ved Borgerdydskolen paa Christianshavn (senere
i Helgolandsgade) og ved Søofficerskolen. 1881—96 var han
Forstander for Det kgl. Teaters Elevskole. 1896 blev han Skoledirektør
i Kbh., først for de private Skoler og fra 1900 til sin Død
for de kommunale Skoler. Ved Siden heraf var han knyttet til
mange andre Foretagender, pædagogiske og litterære. 1878—82
var han litterær Anmelder ved »Fædrelandet«.
Som Forfatter debuterede B. 1873 med to smaa Fortællinger
»Ved Søen og i Skoven«. I de følgende Aar fulgte flere Smaabøger:
»Himmelbjerget. Blade af Otto Langes Ungdomsliv« (1876),
»Arabesker«, en lille Samling Rejseskitser (1877), »Under aaben
Himmel« (1882), »Klokkestøberen og andre Noveller« (1886) og
»Novelletter« (1887). Nogen større Paaskønnelse vandt disse Bøger
ikke, selv om de røbede en ikke ringe Fortælle- og Kompositionsevne
og bar Vidne om et førstehaands Kendskab til Livet i Naturen.
Først med »Historier fra Skovridergaarden« (1889) lykkedes det
B. at faa Tag i den store Læsekreds. I denne Novellecyklus, der
løseligt sammenknyttes og indrammes af Oplevelser i Skovridergaarden
(Blegind Præstegaard), tegner B. en Række interessante
landlige Typer (Forstraaden, Jonas, dovne Madsen) og giver friske
og indtagende Naturskildringer. I den næste Bog, »Krøniker fra
Garnisonsbyen« (1892), er det Barndomsbyen Aarhus omkring
Krigsaaret 1864, der skildres. Ogsaa her er gode Typeskildringer,
især fra Byens førende Kredse og grupperende sig omkring Regimentet,
Latinskolen og Præstegaarden (Rektoren, den gamle Kammerherre,
Overlærer Jochumsen). Romanens gammeldags slyngede
Handlingsgang med dens Forviklinger og Spænding tiltalte et stort
Publikum og gjorde B. til en af Tidens mest læste Forfattere. 1896
fulgte en romantisk og meget sindrigt komponeret Herregaardsroman
»Hjortholm« med en Rigdom af sikre Landskabs- og Aars-