Bind 2 - Rosekamp

38
Bajer, Fredrik.
Kvindesagen og Fredssagen. Endvidere deltog han stærkt interesseret
i Drøftelsen af Spørgsmaal angaaende Skole- og Undervisningsvæsenet
(Medlem af Pædagogisk Selskabs Bestyrelse 1869
—83). Blandt hans større Skrifter skal nævnes: »Samlinger til
jævnførende nordisk Lyd- og Retskrivningslære« (1871, udg. med
Understøttelse af Videnskabernes Selskab), »Nordens politiske Digtning
1789—1804« (1878), »Klara-Rafael-Fejden« (1879), »Om
Ægtefællers formueretlige Ligestillelse« (1884), »Nordiske Nevtralitetsforbund«
(1885), »Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift« (1886),
»Interparlamentariske Konferencer« (1890), »Fredsvennernes Krigsplan«
(1891), »Verdensfredsmødernes Meninger« (1892), »Da det
danske Slesvig gik tabt« (1. Udg. 1896 under Pseudonymet Bjarke
Frode, 2. Udg. 1914), »Om årsager til krig og voldgift i Europa
siden år 1800« (1897), »Idéen til Nordens, særlig Danmarks vedvarende
Nevtralitet« (1900), »Det skandinaviske Nevtralitetssystem«
(1901), »Fredrik Bajers Livserindringer udgivne af hans Søn« (1909),
»Nordens, særlig Danmarks Nevtralitet under Krimkrigen« (1914).
B. var en sympatisk og retlinet Personlighed. Til Tider kunde
hans Synsmaader bære Præg af en vis Ensidighed. Men hele hans
Færd var stemplet af en urokkelig Overbevisningstroskab. Lige
saa uegennyttigt som modigt og udholdende kæmpede han for
Virkeliggørelsen af de store Tanker, han havde viet sit Liv. I
sine sidste Aar var han stadig syg og lidende, men Sygdommen
nedbrød ikke hans Aandskraft. Lige til det sidste fulgte han aarvaagent
Begivenhedernes Gang hjemme og ude. Hans Tro paa
Fredsideernes endelige Sejr rokkedes ikke. Da Verdenskrigen var
brudt løs, udtalte han: »Nu er der som aldrig før Brug for Fredsarbejdet«.
Han hørte til dem, der aldrig havde vaklet i Troen paa
og aldrig havde ophørt efter bedste Evne at virke for Løsningen af
det nordslesvigske Spørgsmaal ad retslig Vej og i Overensstemmelse
med Grundsætningen om den nationale Selvbestemmelsesret. Med
dyb og inderlig Glæde oplevede han at se dette Maal naaet. —
Danske Fredsorganisationer og danske Kvindeorganisationer rejste
1923 i Kbh.s Fælledpark et af Billedhuggeren Utzon Frank udført
Mindesmærke for B. — Efterladte Papirer i Det kgl. Bibliotek.
En Del Breve i Kungl. Biblioteket, Stockholm. — Portrætteret paa
Gruppebillede af N. Simonsen af Officerer ved Næstved Garnison
(testamenteret til Fr.borg) og paa Gruppebillede af Marie Luplau:
Fra Kvindevalgretskampens Tid (i Rigsdagen), Tegning af Erick
Struckmann (sst.), Buste af Rasmus Andersen 1918 og Relief af
Carl Mortensen (sst.). Maleri af Tycho Jessen 1918 i Privateje.
Træsnit 1883—1907.