Bind 2 - Rosekamp

Berg, C. 427
Folketingsflertals Kampdygtighed. Det havde ingen Tiltrækning for
ham at søge Venstres Reformprogram delvis gennemført gennem
møjsommelige Kompromisser med Regering og Landsting, saaledes
som J. A. Hansen gjorde Tilløb til at ville forsøge det; kun under
Ledelse af en sejrrig Venstreregering kunde Reformerne gennemføres
paa den Maade, Folket havde Krav paa. I Foraarssamlingen
1873 gennemførte han i Overensstemmelse med denne Tankegang
en Folketingsbeslutning om at standse Behandlingen af de af
Venstre indbragte Programforslag med en Dagsorden, hvori det
udtaltes, at der ikke kunde ventes noget Resultat af Forhandlingen
under dette Ministerium. Dette Skridt efterfulgtes af en Adresse
til Kongen, hvori der krævedes Ministerskifte, og da dette afsloges,
ønskede B. at gaa til Finanslovnægtelse. Han støttedes heri af
J. A. Hansen, men et betydeligt Mindretal af Partiet nægtede at
følge ham og stemte for Finansloven. Partiet var derefter i nogle
Uger sin Opløsning nær, men samledes igen om en af Bojsen foreslaaet
Beslutning, hvorved man forpligtede sig til at nægte Finanslovens
Overgang til 2. Behandling, hvis man til Efteraaret stod
over for det samme Ministerium. I Efteraaret 1873 kom da Finanslovnægtelsen
med det efterfølgende Opløsningsvalg, ved hvilket
Stillingen blev omtrent som forud for Valget. For B. var Resultatet
en Skuffelse, og han maatte modstræbende erkende, at det for
Tiden ikke var muligt at gaa videre ad Finanslovnægtelsens Vej.
Selvfølgelig svækkede det mislykkede Forsøg i nogen Grad hans
Indflydelse inden for Partiet, og de stadige indre Rivninger bidrog
til, at de Muligheder, Ministeriet Fonnesbechs Svaghed kunde have
budt Venstre, ikke udnyttedes. —- Ugunstigt for B. virkede ogsaa
den Affære, som fremkaldtes ved, at han i »Morgenbladet« misbilligede
den Tilrettevisning, Kultusministeren havde tildelt Lærer
Andersen i Kældernæs for formentlig Majestætsfornærmelse. B.
satte nemlig igennem, at Venstre foreslog en Misbilligelsesdagsorden
til Kultusministeren, men da Ministeriet erklærede, at Dagsordenens
Vedtagelse vilde have Folketingets Opløsning til Følge,
trak Partiet den, trods B.s stærke Modstand, tilbage. For B.
personlig medførte Sagen i øvrigt den Konsekvens, at han, da han
ikke vilde modtage den Tilrettevisning, Ministeriet lod Skoleautoriteterne
diktere ham i Anledning af hans Morgenbladsartikel,
nedlagde sit Embede paa Bogø og senere flyttede til Hillerød,
hvor han havde sit nystiftede Blad. Han boede her 1876—84,
slog snart Rod i Byen og blev et virksomt Medlem af Byraadet.
Ogsaa ved det Finanslovforlig, der 1875 medførte Ministeriet Fonnesbechs
Afgang, kom det til Brydninger inden for Venstre. B. stemte