Bind 2 - Rosekamp

Banner, Erik Eriksen. 133
og han støttede med megen Iver de luthersksindede Prædikanter
i Jylland, hvorfor det katolske Partis Forbitrelse lige saa fuldt
rettedes mod ham som mod Mogens Gjøe. Poul Helgesen skriver
endda, at det var E. B., der drev Mogens Gjøe frem. Det er da
intet Under, at Bønderne i Kalø Len under Tiendeurolighederne
i Jylland nægtede at yde Bispetiende; E. B. nødtes af Kongens
Befaling til at sætte sin Autoritet ind paa, at Biskoppen af Aarhus
fik sine Indtægter. E. B. skal have haft betydelig Indflydelse hos
Bønderne. En af Grundene hertil var, at han sammen med
Mogens Gjøe, Jens Hvas og Johan Friis i Slutningen af 20'erne
rejste rundt i Jylland og holdt Retterting i Kongens Sted. Derfor
blev det ogsaa ham ved Siden af Mogens Gjøe, Kongen
maatte henvende sig til, hver Gang der dukkede Vanskeligheder
op. 1531 lykkedes det saaledes ham og Mogens Gjøe at faa neddæmpet
den stærke Gæring i Jylland, der især var vendt mod
den forhadte Mogens Munk. — Da Danmark efter Frederik I.s
Død 10. April 1533 stod uden Konge, var E. B. den, der næst
Mogens Gjøe med størst Kraft virkede for den protestantiske Hertug
Christians Valg. Det var en Selvfølge, at han deltog i det jyske
Raads Møde i Karup (1. Maj) og dernæst i Herredagen i Kbh.
(Juni—Juli). Efter det mislykkede Forsøg paa at sætte Hertug
Christians Valg igennem synes E. B.s Stilling over for Bisperne og
de andre katolske Rigsraader at have været endnu stejlere end
Mogens Gjøes; han har ikke som denne medbeseglet Rigsraadets
Brev til det norske Rigsraad, hvorved Kongevalget udsattes til
næste Aar, for at det norske Rigsraad kunde komme til Stede, som
det hensynsfuldt hed, og ingen af dem har medbeseglet Recessen
af 3. Juli, som lagde Religionssagen helt i Bispernes Haand; ja,
det var mulig netop denne Reces, der foranledigede Mogens Gjøe
og E. B. til hemmeligt at forlade Herredagen. E. B. er vistnok
ligesom Mogens Gjøe forblevet paa Sjælland endnu en Tid og
skal have været medvirkende til, at Hans Tausen atter kom tilbage
til Kbh. Ganske naturligt var E. B. tillige med Mogens Gjøe
med som Udsending ved Ratifikationen af Unionstraktaten med
Hertugdømmerne Dec. 1533 i Kolding. Omtrent samtidig skal
de have haft en Sammenkomst med Hertug Christian paa en Jagt,
hvor de søgte at formaa ham til støttet af dem og deres ligesindede
at tiltage sig Kongemagten; men Hertug Christian, der ønskede
en Opfordring fra et enigt Rigsraad, afviste dem. Medens nu
Mogens Gjøe og E. B. bl. a. ved Møder paa Kalø søgte at bane
Vejen for Hertug Christians Valg paa den tilstundende Herredag
1534, udbrød Grevefejden, som kuldkastede alle Planer. E. B. var