Bind 2 - Rosekamp

210 Bartholin, Thomas.
tydeligt frem ved Undersøgelsen af Leveren, og hvorved det tillige
og først og fremmest blev endelig fastslaaet, at Leveren aldeles ikke
modtog Chylus fra Tarmen og saaledes ikke var det bloddannende
Organ, som Galen havde lært. Denne epokegørende Opdagelse
proklameredes paa effektfuld Maade i T. B.s 1653 udgivne Skrift
om de lymfatiske Kars Opdagelse (»Vasa lymphatica nuper Hafniæ
in animantibus inventa et hepatis exeqviæ«), idet Bogens sidste Blad
indeholder en pompøs Gravskrift over Leveren, som han takker
for lang og hæderlig Tjeneste, men som nu er afsat. Skriftet er med
mange smigrende Talemaader dediceret til B.s gamle Modstander
Riolan, vistnok i det Haab derved at afvæbne denne farlige Kritiker,
hvad der dog ikke lykkedes; den gamle Pariser rykkede frem med
nye skarpe Stridsskrifter.
Den pralende, uhyre selvfølende Maade, hvorpaa T. B. optraadte
baade her og i sine senere Skrifter om Lymfekarrene (hans
1670 publicerede Samling »Opuscula nova anatomica« indeholder
fjorten forskellige Skrifter om Chylus- og Lymfekarrene), maatte
nu ogsaa naturlig mishage hans unge svenske Rival Rudbeck, der
ligeledes hurtigt var naaet til Opdagelsen af disse Kar, og da T. B.,
der ved sin Stilling og sit Navn, sine tidligere litterære Præstationer
og sine indflydelsesrige Forbindelser med Europas lærde i høj Grad
havde Overtaget over den unge, endnu ukendte Student, efter at
være blevet bekendt med dennes Skrift om Lymfekarrene, i en ny
Udgave af sit Skrift indskød nogle lidt usandsynlige Datumangivelser
for at bevise sin Prioritetsret til Opdagelsen, beskyldte Rudbeck
i et Indlæg ligefrem T. B. for Falskneri, ligesom han ogsaa insinuerede,
at det i Virkeligheden var Lyser, som var den dygtige
anatomiske Undersøger, og hvem Opdagelsen egentlig skyldtes.
Denne uhyggelige Prioritetsstrid satte en stor Del af den lærde
Verden i Bevægelse og berørte T. B. meget pinligt. Imidlertid
iagttog han en klog Tilbageholdenhed og lod sine udenlandske
Disciple, først Bogdanus, senere Seger, træde i Skranken for sig
og overvælde Rudbeck med Smædeskrifter. I sin Kendelse om
Striden hævder A. von Haller (Elem. phys., I, 1757, S. 161)
Rudbecks Ret, og nyere historiske Undersøgelser, navnlig af Hvasser,
Daremberg og Tigerstedt, har væsentlig ført til samme Resultat,
idet Rudbeck har Prioritet med Hensyn til Opdagelsens Datum,
men T. B. med Hensyn til Publiceringen, ligesom man næppe
kan nægte T. B., at han »tidligere og fuldstændigere end Rudbeck
og først af alle har opfattet Opdagelsens hele overordentlige Betydning«
(Panum). Senere omtalte for øvrigt T. B. ved forskellige Lejligheder
sin Medbejler med stor Anerkendelse.