Bind 2 - Rosekamp

3io
Beck, Vilhelm.
den igennem til den yderste Væg, og disse Skarer, blandt hvilke
der var mangfoldige, høj'e og lave, som ellers »aldrig satte deres
Ben i en Kirke«, de lyttede til denne Mand, der kaldte dem fra
Verden til Gud, kaldte dem til Omvendelse og Tro, anklagede dem
for deres Letfærdighed, Sløvsind, Usædelighed o. m. a. B. talte
sjælden under en Time — undertiden blev det til to. Men skønt
mange maatte staa op, saa man ikke nogen gaa bort.
Formelt havde B. en vidunderlig Evne til at tale jævnt og forstaaeligt.
Han holdt sig oftest nær til sin Tekst, som han med stor
Sikkerhed inddelte. Man fik, naar man hørte ham, Indtryk af en
Mand, der gik ud at saa, af en, der delte Livets Brød ud til de
hungrende Skarer. Det er sandt, hvad der bestandig blev sagt:
han lignede ikke en Præst — snarere en Rytterofficer. Faa Præster
har været saa fri for Standens daarlige Manerer som han.
I den følgende Menneskealder voksede Indre Mission trods
adskillig Modstand og Kritik støt og stadig. Ved Aarhundredskiftet
var Antallet af Lægprædikanter ca. 150, over 300 Missionshuse
var, gældfri, tilskødet Missionen, »Den indre Missions Tidende«
havde ca. 16 000 Abonnenter, og de aarlige Indtægter havde
forlængst overskredet de 100 000 Kr.
Efterhaanden skærpedes Modsætningen til den grundtvigske Retning,
og B.s Polemik var over for den ofte unødig skarp. Dette
gælder end mere hans Kamp (bl. a. paa Bethesdamødet 1896) til
Forsvar for »det gamle Bibelsyn«; B. forstod i Virkeligheden ikke,
hvad det her drejede sig om, og vel just fordi han følte sig paa
usikker Grund, blev han saa voldsom i Slaget.
Indre Missions og dermed B.s Indflydelse gjorde sig efterhaanden
mærkbar i stedse videre Kredse; det var »Landmissionen«, der gav
Anledning til Stiftelsen af Indre Mission i Kbh. (1865), og Den
kristelige Ungdomsbevægelse, Det danske Missionsselskab, Søndagsskolebevægelsen
o. m. a. knyttedes nær til Indre Mission.
Efter sin Faders Død 1865 blev B. Sognepræst i Ørum og Ginnerup
ved Grenaa; 1874 forflyttedes han til sit Fødested Ørslev og
Solbjerg, hvor han virkede til sin Død. 1882 blev han Medlem
af Bestyrelsen for Det danske Missionsselskab.
Foruden talrige Prædikener og Artikler i »Den indre Missions
Tidende« og mange særskilt trykte Prædikener udgav B. fire større
Postiller. 1867 kom »Fjorten Prædikener, Erindring fra en Missionsrejse
i Fyn og Jylland«, hvilken Bog er oversat til Svensk;
1869 »Nyt og gammelt«, hvoraf 1872—1913 foreligger fem Oplag,
1881 »Fra Livets Kilde«, en Samling af stenograferede Prædikener,
der var en Gave til B. fra Venner i Anledning af hans 25aarige