Bind 2 - Rosekamp

Berthelsen, Jens. 551
praktisk Tjeneste en Maaned hvert Aar og var til uafbrudt frivillig
Tjeneste i Sikringsstyrken 1914—19. Ved Afgangen fra Hærens
Gymnastikskole 1878 bestod han som Nr. eet af tolv Elever. Han
var Lærer paa Hærens Elevskole 1881—86. B. er en udmærket
solid Fægter, oprindelig af den ældre danske Skole, som han ved
en Række Studierejser til Paris 1889, 1892, 1900 og 1911 omformede
til den moderne franske Stil. Han indførte her til Landet
den moderne Sabelfægtning og var i mange Aar den ubestridte
Mester baade paa Fleuret, Kaarde og Sabel. Han deltog i Nordiska
Spelen i Stockholm 1901 og fik 2. Præmie for højre og 5.
Præmie for venstre Haands Fægtning. — For Kbh.s Fægteklub
har B. været Lærer siden dens Begyndelse 1884 og for Kbh.s
Dame-Fægteklub, siden han selv stiftede den 1898. Hans Fægtesal
besøgtes aarlig af et Par Hundrede Elever, indtil han afstod
den 1921, Sammen med A. Clod-Hansen har B. udgivet »Fægtekunsten«
(2. Udg. 1911). — DM. 1899. R. 1909. — Buste af
Viggo Chr. Hansen ca. 1920. Fr Knudsm,
Berthelsen, Jørgen, 1851—1922, Politiker. F. 23. Jan. 1851 i
Lindholm ved Nørre Sundby, d. 4. Jan. 1922 i Aalborg, begr. sst.
Forældre: Husmand Berthel Nielsen (f. 1813) og Inger Marie
Jørgensen (1819—55). Gift 2. Dec. 1873 i Aalborg med Jensine
Kathrine Christiansdatter, f. 16. Juni 1850 i Hasseris, d. 9. Aug.
1896 i Aalborg, D. af Soldat Christian Hansen Borrisskou og
Christiane Christensdatter.
Da Forældrene havde det ret smaat, kom B. allerede i seks
Aars Alderen ud at tjene som Hyrde og var ved Landbruget til
1872, da han blev Karl paa Aalborg Glasværk. Efter senere at
have været Havnearbejder i Aalborg begyndte han en Kartoffelhandel;
1880 købte han en Vognmandsforretning og gik derpaa
over til Entreprenørvirksomhed, særlig ved Kommunens Arbejder,
hvilken efterhaanden bragte ham Velstand. Hans varme Interesse
for at højne Arbejdernes Kaar i økonomisk og kulturel Henseende
bragte ham tidligt ind i Bestyrelsen for Arbejderforeningen af 1865
(Formand 1881—89), og den medførte tillige, at han kom paa
Tanken om Anlæg af Arbejderhaver for at skaffe Arbejderne nyttig
og sund Fritidssyssel. »Kolonihave«-Ideen var ikke ny her i Landet,
idet der ca. 1830 var oprettet Arbejderhaver i en Række Købstæder,
men Bevægelsen var atter døet hen, og da B. undfangede
Tanken, var den sikkert uden Forbindelse med Fortidens »Frihaver«,
ligesom Planen ogsaa hvilede paa et andet Grundlag.
1884 lejede B. syv Tdr. Land af Aalborg Kommune og udstykkede