Bind 2 - Rosekamp

Berggreen, A. P. 461
noget man ikke tidligere havde taget saa højtideligt); dels skrev
B. selv disse nye Melodier (et stort Antal Søndags-, Højtids- og
Begravelsessalmer), dels fremskaffede han Melodier fra samtidige
danske, ansete Komponister. Samtiden ansaa disse nye Salmekompositioner
for medvirkende til at bringe »et nyt og friskere
Liv« (Ingemann) ind i Kirkesangen, uden at man derfor var forfaldet
til verdslig Romancestil (hvilket dog langt fra holdt Stik).
B.s Koralbog fik — med alle sine Misforstaaelser — den ene,
overmaade store Betydning, at den frigjorde den danske Koral
fra Rationalismens Tryk og derved forberedte den Reform af
Salmesangen, som vor Tid er optaget af. Endskønt den vakte
betydelig Modstand hos Kirkesangere og Organister og udsattes
for heftige Angreb (saaledes især fra grundtvigiansk Side, jfr.
bl. a. den bitre Polemik mellem Henrik Rung og B.), indførtes
den dog forholdsvis hurtigt de fleste Steder i Landet.
Ogsaa paa Skolesangens Omraade fik B. stor Betydning; foruden
ved den nidkære Forvaltning af Embedet som Sanginspektør med
den stadige personlige Indgriben i Sangundervisningen Landet
over gjorde denne Betydning sig gældende ved Udgivelsen af
Sangene til Skolebrug, hvorved der fremskaffedes et haardt tiltrængt
Repertoire til de unges Undervisning i Musik. Ejendommeligst
er dog Folkesang-Udgavens Stilling. Samlingen er opstaaet
paa den Maade, at B. (hvis Sans for folkelig Sang allerede vaktes
1817) selv ivrigt noterede sig, hvad han traf paa af Folkevisestof,
men ved Indsamlingen fik Hjælp fra adskillige interesserede Mennesker,
der indsendte Melodistof baade til ham og Svend Grundtvig.
Selv havde B. i den lange Tid, han beskæftigede sig med denne
Sag, i en vis Maade faaet sin Kritik skærpet; tidligt var ogsaa
hans Interesse for musikhistoriske Forhold levende (hans historiske
Indledninger til forskellige af hans Udgivelser bekræfter dette),
og han har utvivlsomt haft en ikke ringe Indsigt i Folkevisens
Historie. Alligevel er for musikhistorisk Studium Manglerne ved
denne Udgave større end Fordelene, selv om Værket blot i Kraft
af sin Eksistens maa siges at være enestaaende for sin Tid og medvirkende
til, at Sansen for dette Emne skærpedes. Udvalget er
meget heterogent: Folkeviser fra Middelalderen staar Side om
Side med Almueviser og med Selskabssange fra nyere Tid, hvad
der intet kan indvendes imod, men Melodier med gammelt Præg
er i mange Tilfælde rettede for at kunne passe ind i det moderne
Dur- og Molsystem, medens mange af dem oprindelig hører
hjemme i Middelalderens og Renæssancens Kirketoneartsystem,
og Harmoniseringen af Melodierne er sket ud fra B.s egen usikre