Bind 2 - Rosekamp

456 v. Berger, Johan Erik.
ved Kiel, hvor han og hans Hustru indrettede deres første Hjem.
v. B. fortsatte som Godsejer sin litterære Virksomhed og udgav 1808
første (og eneste) Del af »Philosophische Darstellung der Harmonien
des Weltalls«, hvori han i begejstrede Ord bekendte sig til
Romantikkens panteistiske Naturopfattelse. Under Krigen havde
v. B. gjort Tjeneste som Kaptajn ved det holstenske Landeværn.
Et længe næret Ønske om et Professorat blev opfyldt 1814, da han
fik Ansættelse som Professor i Astronomi ved Universitetet i Kiel.
Foruden Astronomi docerede han Filosofi, og 1816 blev han tillige
Professor i denne Disciplin, som han udelukkende holdt Forelæsninger
over efter Reinholds Død (1823). 1817 udkom I. Bd af
v. B.s filosofiske Hovedværk: »Allgemeine Grundziige zur Wissenschaft«
(I—IV, 1817—27), der viser stærk Tilslutning til Hegel.
Princippet for vore Tankers Udvikling og Sammenhæng er ogsaa
Princippet for Tingenes Udvikling og Sammenhæng. Verden er
at betragte som et guddommeligt, harmonisk Væsen, der kæmper
sig frem til højere Trin, da Verden endnu ikke er den bedste
Verden. Moralens Kerne finder v. B. i »Menneskets indre Overensstemmelse
med sig selv«, og det højeste Gode bestemmes som den
harmoniske Udfoldelse af alle Menneskets Kræfter, v. B. var to
Gange Universitetets Rektor og beklædte denne Ærespost ved sin
Død. — Etatsraad 1813.
H. Ratjen: Johann Erich von Berger's Leben. Mit Andeutungen und
Erinnerungen zu »J. E. v. Berger's Leben« von J. R[ist], 1835. Jens Kragh
Høst: Erindringer, 1835, S. 16, 36, 159 f. Heinrich Steffens: Was ich erlebte,
V, 1842, S. 272 f. J. G. Rist: Lebenserinnerungen, I, 1880, S. 58 f., 142 ff.,
240 f., 460. J. Gehring: Die Religionsphilosophie J. E. von Bergers, 1897.
M. Liepmann: Von Kieler Professoren. Briefe, 1916, S. 131 ff. Danmarks
Adels Aarbog, XXXVI, 19.9, S.47of. ^ F J r ø r ø I (A.JantZen).
v. Berger, (Johan Samuel) Valentin, 1739—1813, Officer. Døbt
12. Dec. 1739 i Celle, d. 29. Juli 1813 paa Jægersborg, begr. i
Gentofte K. Forældre: Hannoveransk Livmedicus Johann Samuel
v. B. (1691—1757, gift i° 1723 med Juliane Clara v. Speyermann,
1703—25) og Margrethe Louise v. Ramdohr (1705—90). Halvbroder
til J. C. J. v. B. (s. d.). Gift 1770 med Anna Elisabeth v.
Schilden, f. 25. April 1745 i Hamburg, d. 10. Juli 1787 i Gentofte,
D. af Johann Erich v. S. til Haseldorf, Altenkoog og Giestensand
(1701—75) og Anna Margaretha Sass.
v. B. var først Løjtnant i hannoveransk, fra 1764 Kaptajn i dansk
Tjeneste, blev Eskadronchef 1765 og Fløjadjudant hos Kongen
1766. 1769 gjorde han med kgl. Tilladelse et Felttog med i russisk
Tjeneste. 1774 blev han Major, 1779 Oberstløjtnant, 1788 Chef