Bind 2 - Rosekamp

Bay, Rudolph. 265
Lykke som Sanger (især til Guitar) og som Violinspiller, saaledes
ogsaa paa en Italienrejse 1819—20; i særlig Grad fængsledes han
dog af Kompositionsforsøg, og hans højeste Ønske var at blive
oplært i Generalbas (Harmonilære), hvilket opfyldtes, da han i
Rom blev Elev i Komposition og Sang af Zerletti. Fra hans
Udlændighedstid stammer ogsaa et ikke ringe Antal af de Sange,
som gjorde hans Navn kendt. Et Par Romancer havde allerede
set Dagens Lys inden Afrejsen (saaledes bl. a. »Smilende Haab«,
skrevet til hans Ungdomssværmeri Camilla Buntzen, 1815); fra
Algier og Italien omtalte eller hjemsendte han en hel Del Romancer,
bl. a. »Vift stolt paa Codans Bølge«, B.s mest kendte Sang, komponeret
1817 i Algier, Ingemanns »Rejsesang«, Matthisons »Adelaide«
(omtalt 1819), »Til Erindring«, »Risler kun I klare Bølger«
(omtalt 1820), »Den blege Pilegrim«, »Hjertets Vuggevise«, »Gravsang«,
»Til Haabet«, »Vuggevise« (omtalt 1821) o. a. En Del af
disse indgik sammen med andre af hans Romancer i forskellige
Romancesamlinger, af hvilke CC. Lose, senere Qvist (»Efterladte
Romancer og Sange«) udgav flere; mest kendt af disse er »Erindringer
fra Africas Kyst til mit Hiem«, I—II. Sidst i 1820 vendte
B. tilbage til Algier fra Italien, men fik 1822 Orlov for at besøge
Danmark. I lang Tid havde han arbejdet paa at kunne ombytte
Stillingen i Algier, for hvilken han hurtigt havde mistet Interessen,
med en bedre, og ved Besøget i Danmark havde han sikkert regnet
med en Ordning af denne Sag, men forgæves. Led og ked ved
Livet i det fremmede og tungsindig, dels ved det utilfredsstillende
Arbejde derude og Forbigaaelser ved Avancement, dels ved Afskaarethed
fra den alvorlige Musikdyrkelse, som var hans inderste
Interesse, tog han efter fornyet Orlov i Danmark sin Afsked 1831.
B. besluttede nu i Kbh. helt at leve for Musikken og havde for saa
vidt mere Held med sig paa dette Omraade, som han 1832 fik
Titel af Kammermusikus og 1834 blev Kantor ved Holmens Kirke;
muligvis af denne Grund kastede han sig paa ny over musikalske
Studier, dels Instrumentalstudier, dels Teori hos Krossing (se Brev
til Ingemann, 24. April 1838). Han udrettede i denne Stilling
meget for Musikopdragelsen i Danmark, med hvilken han var
saare utilfreds (»Musikalsk Reise«, S. 29—31), især interesserede
en Forbedring af Kirke- og Skolesangen ham (»Om Kirkesangen
i Danmark og Midlerne til dens Forbedring«, 1840, Sange til
Skolebrug m. m.). En ny Række af Romancer stammer fra denne
Tid, heriblandt mange kendte og endnu sungne: »Et venligt Ord
har en liflig Klang« (Tekst af B.), »O lad dem flagre«, »Du er rig,
Du er dejlig, o Syd«. Til Det kgl. Teater arrangerede og kom-