Bind 2 - Rosekamp

158
Barfod, H. P. B.
til den grundtvigske Retnings indre Historie i det 19. Aarh.; Værket
blev fortsat delvis paa Grundlag af B.s Forarbejder med fire Bind
udgivet af Holger Begtrup (1927—30). B. var ivrig Forsvarsven,
en af Ophavsmændene til den frivillige Selvbeskatning 1884 og til
Forsvarsadressen af 1908. — R. 1888. DM. 1906. — Malerier af
A. Price (1864) og Cathrine Heyerdahl (1919). Gipsbuste af E.
H. Bentzen (1896).
Mindeblade om H. P. B. B.s 70 Aars Fødselsdag d. 14. Sept. 1913,
saml. af O. O. Barfod. Mit Hjem, 1913, S. 5—13. Minder fra gamle grundtvigske
Hjem, II, 1922, S. 72—100. Højskolebladet 1923, Sp. 1153—58. Mindeblade
om H. P. G. B. B.s Jordefærd, 1926. Fr. Birkedal-Barfod: Stamt. over
Familien Barfod—Barfood—Barfoed, 1925, S. 98 f. O. O. Barfod i Menighedsbladet
1932, Nr. 51 f- Fred. Nørgaard.
Barfod, Immanuel, 1820—96, Præst og Personalhistoriker. F. 16.
Juli 1820 i Lyngby, Sønder Herred, Randers Amt, d. 15. Maj 1896
i Vaabensted, begr. sst. Forældre: Sognepræst i Lyngby, senere
Provst i Fakse Hans Peter Barfoed (s. d.) og 2. Hustru. Gift 18.
April 1846 i Fuglebjerg med Johanne Christiane Frederikke Thomsen,
f. 9. Febr. 1825 paa Sandrupgaard, Tikøb Sogn, d. 11. Jan.
1892 i Vaabensted, D. af Forpagter paa Fuglebjerggaard Andreas
T. (1797—1843) og Frederikke Anna Gertrud Birkedal (1800—76).
B. blev Student fra Vordingborg 1838, cand. theol. 1843, virkede
en Tid som Huslærer og ansattes 1845 som Andenlærer ved Borgerskolen
i Nykøbing F. Udnævntes 1851 til Sognepræst i Oversø,
Flensborg Provsti, og forflyttedes 1854 til Sørup, samme Provsti,
hvor han forblev, indtil han 1864 afsattes af Fjenden. Endnu s. A.
modtog B. Herredskirke og Lille Løjtofte Sognekald, Lollands
Nørre Herred, og forflyttedes endelig 1874 herfra til Vaabensted
og Engestofte, Musse Herred, hvis Provst han var 1884—94. —
B. var en fortrinlig begavet og overordentlig praktisk Mand, til
hvem Embedsbrødre, Lærere og Sognebørn ofte fandt Vej for at
søge Raad og Støtte. I kirkelig Henseende blev han, dog uden
Ensidighed, stærkt paavirket af Grundtvig. Som Personalhistoriker
og Genealog udfoldede han, flittig og grundig, et næppe tilstrækkelig
værdsat Forfatterskab. Hans Presbyterologi »Den falsterske
Gejstligheds Personalhistorie« (I—II, 1851—54) er, ikke mindst
naar Datidens Arbejdsmetoder tages i Betragtning, et mønstergyldigt
Værk, der efterfulgtes af enkelte Bidrag til »Kirkehist.
Samlinger« og flere udmærkede Stamtavler, ligesom han offentliggjorde
Lejlighedsdigte og ydede Bidrag til Dagblade. B. tog virksom
Del i Stiftelsen af Personalhistorisk Samfund og var da ogsaa
den, der indledede 1. Bind af »Personalhistorisk Tidsskrift« med en