Bind 2 - Rosekamp

356
Bendix, Victor.
hans Anslag var af en egen Finhed, hans Teknik blændende og
hans Fortolkning rig paa Registre, fra sarteste Intimitet til festligste
Glans; han var utvivlsomt en af de ypperste og mest aandfulde
af Tidens Pianister, der ved hyppige Koncerter (ogsaa sammen
med Dagmar B.) indtil det sidste satte Præg paa dansk Musikliv.
Ogsaa paa anden Maade fik B. udnyttet sit eminente
praktiske Musikerhaandelag, saaledes som Dirigent 1892—93 ved
Folkekoncerterne i Koncertpalæet, 1897—1901 ved de af ham selv
stiftede filharmoniske Koncerter, 1907—10 i Dansk Koncertforening
og 1915 ved »Don Carlos«-Opførelserne paa Det ny
Teater. Nogle af de mest betydningsfulde Opgaver, B. her løste,
var Opførelserne (ved de filharmoniske Koncerter) af Wagners
»Siegfried« og »Tristan«, længe inden disse Værker naaede frem
paa Det kgl. Teater. Ogsaa som Dirigent viste B. sig som den
intelligente og smagfulde Musiker, hvis kunstneriske Vederhæftighed
enhver maatte erkende. Han dirigerede gentagne Gange
egne Værker, ogsaa i Udlandet (Tyskland 1903, England 1909
og Finland 1921).
Som Komponist havde B., som nævnt, tidligt lagt usædvanlige
Evner for Dagen. I Aarenes Løb skrev han et anseligt Antal
Kompositioner: Orkesterværker, Klaverværker og Sange; desuden
Korværket Davids 33te Salme (Op. 7, 1874) og Klavertrio i
A-Dur (Op. 12, 1877, tilegnet Rosenhoff). De største og vægtigste
af hans Kompositioner er de fire Symfonier: »Fjeldstigning«
(C-Dur, Op. 16, 1882, tilegnet Rigmor B.), som har Navn
efter Holger Drachmanns Digt, der ligger til Grund for Symfoniens
Idé; »Sommerklange fra Sydrusland« (D-Dur, Op. 20, ca.
1887), hvis Kolorit er inspireret af Indtrykkene under Rejsen i
Rusland; den 3. Symfoni med programmatiske Satsbetegnelser
(hvis sidste Sats »Elégie«, B. selv satte meget højt; A-Mol, Op. 25,
skrevet 1892) og 4. Symfoni (D-Mol, Op. 30, 1905); desuden skrev
han for Orkester Suiter, en Ouverture og en Serenade samt Koncerten
for Klaver og Orkester i G-Mol (Op. 17, omarbejdet 1903).
For sit eget Instrument skrev B. ellers relativt faa, men for Klaveret
fremragende tilrettelagte Kompositioner (hans Op. 1 er »5 Klavierstiicke«,
betydeligst er her hans Sonate i G-Mol, Op. 26, udg.
1901). Saa meget fyldigere er Sangkompositioner repræsenteret
i hans Produktion, ved hvilke han har opnaaet en smuk Position
i dansk Romancekunst. Hans Kompositioner paa dette Felt
spænder over saa vide Omraader som de yndefulde og skælmske
»Almas Sonetter« (Op. 6, tilegnet Fru Ulrich) og de lunerige og
skælmske »Fabler og Vers« (Op. 27, med det pudsige Mozart-