Bind 2 - Rosekamp

v. Berger, Valentin. 457
for Husarregimentet, 1789 Oberst, 1795 Generalmajor. I Efteraaret
1805, da et Korps sammendroges i Holsten i Anledning af
de truende Krigsudsigter, fik han, som Kommandør for 2. Rytterbrigade,
det Hverv at overbevise Marskal Mortier om Danmarks
absolutte Neutralitet. Under denne Kommando paadrog han sig
Ansvaret for, at Major Flindt paa det blotte Rygte om, at de
Franske var rykket over Grænsen, evakuerede Altona og derved
foranledigede en kortvarig Panik. Vel skrev Kronprinsen derom
til v. B.: »Det havde jeg ikke ventet af Dem«, men i Betragtning af
at Instrukserne til v. B. var ret svage, og at en fransk Besættelse af
Holsten faktisk var ventet, synes Kronprinsen ikke at have baaret
Nag til v. B., der regnedes for en meget dygtig Rytterofficer; han
blev Generalløjtnant 1810 og fik 1812 Kommandoen over en
Kavaleridivision paa Sjælland. — Naturaliseret som dansk Adel
1776. — Hv. R. 1803. DM. 1813.
Medd. fra Krigsark., II, 1885. F. Engelbrecht: Gardehusarregimentets 150
Aars Jubilæum, 1912. Danmarks Adels Aarbog, XXXVI, 1919, S. 470.
Rockstroh (S. A. Sørensen).
Berggreen, Andreas Peter, 1801—80, Komponist, Sanginspektør,
Udgiver. F. 2. Marts 1801 i Kbh. (Nic.), d. 8. Nov. 1880 sst.
(Johs.), begr. sst. (Ass.). Forældre: Kammager Carl Peter B. (1768
—1835) og Johanne Dorothea Lynge (1783—1840). Gift 7. Marts
1828 i Kbh. (Frue) med Dorothea Frederikke Wettergreen, f. 9.
Dec. 1803 i Kbh. (Nic.), d. 4. Aug. 1889 paa Frbg., D. af Guldsmedemester
Gottfred W. (ca. 1773—1847) og Charlotte Frederikke
Germansen (ca. 1778—1850).
B.s Morfader Distriktslæge Andreas Lynge i Hillerød, i hvis
Hus B. blev opdraget fra sit 10. Aar, yndede Musik og lod Børnene
undervise deri; ogsaa B., der blev sat i Fr.borg lærde Skole, nød
godt heraf og deltog ivrigt i det musikalske Liv (ugentlige musikalske
Sammenkomster). Tidligt begyndte han at komponere (ældste
trykte Romance fra 1817) og tabte samtidig hurtigt Lysten til
Læsning; han blev ganske vist Student (Universitetet 1819) og
tog Anden Eksamen (1820), hørte juridiske Forelæsninger, men
helligede sig fra 1824 Tonekunsten. Der fulgte nu en Række
økonomisk vanskelige Aar, hvor B. ernærede sig ved Musikinformationer.
Efterhaanden opnaaede han megen Anseelse i Kbh.,
dels som Sanglærer ved forskellige Skoler (bl. a. det betydelige
Embede ved Metropolitanskolen, 1843), dels som Organist ved
Trinitatis Kirke (fra 1838 til sin Død). Ogsaa hans Kompositioner
gjorde Lykke; nogen egentlig Uddannelse paa dette Omraade fik