Bind 2 - Rosekamp

540 Berntsen, Klaus.
»Lærefader« og blev helt op til sin høje Alderdom ikke træt af at
forkynde hans Skoletanker og holde Mindet om hans ejendommelige
Personlighed levende. Et Vidnesbyrd om Kolds Tillid til
ham var, at han i Nov. 1861 anmodede B., som dengang kun var
knapt atten Aar gammel, om at overtage Ledelsen af Friskolen i
Højby, hvor et Lærerskifte var blevet nødvendigt. B. modtog Tilbudet,
og Gerningen lykkedes ham saa vel, at Børnetallet i syv Aar
steg fra ti til 80, medens Statsskolen paa det nærmeste affolkedes.
Vilkaarene var i de første Aar, indtil en Skolebygning kunde
rejses, saare ringe. Skolen havde intet eget Lokale, men gik,
ligesom Læreren, paa Omgang hos Forældrekredsens Familier, og
Lønnen var kun 75 Kr. halvaarlig. Dertil kom en stærk Modstand
fra de endnu meget konservative Bønders Side, der endog gik saa
vidt, at man udelukkede de Forældre, der havde Børn i Friskolen,
af Bylavet, og stadige Chikanerier fra de gejstlige Myndigheders
Side. Men den unge Friskolelærer overvandt det altsammen ved
sit frejdige Humør, sine fortrinlige Lærergaver og sin Evne til
at vinde baade Børnenes og Forældrenes Hjerter. Og dog var der
allerede i hine Aar meget andet end Lærergerningen, der optog
hans Tid. Fra 1870 valgtes han i en Aarrække til Formand for
Højby Sogneraad, og fra 1866 kastede han sig ind i Skyttesagen,
som han mere end nogen anden bidrog til at gøre til en Folkesag
paa Fyn. Dertil kom hans voksende Deltagelse i politiske og folkelige
Møder og den muntre Guerillakrig, han paa forskellige Omraader
førte med de Embedsmænd, der endnu hængte for meget
i de bureaukratiske Traditioner og vilde sætte en Pind for de
nyopdukkende demokratiske Bevægelser. 1869 stillede B. sig som
»national Venstremand« til Folketingsvalget i Kertemindekredsen;
han valgtes ikke, men fra denne Tid kastede han sig sammen med
to andre unge Mænd, hans Venner Anders Tange og Hans Madsen,
kraftigt ind i Agitationen for det 1870 stiftede Forenede Venstre.
Særlig B.s agitatoriske Evner skyldtes det, at de fynske Valgkredse,
der endnu 1870 ganske overvejende havde været i Hænderne paa
Højre og Mellempartiet, i Løbet af faa Aar for største Delen
erobredes af Venstre. B. stillede sig paa ny forgæves i Kertemindekredsen
ved Folketingsvalget 1872, men valgtes 20. Maj 1873 ved
et Omvalg til Folketingsmand for Bogensekredsen, hvor han genvalgtes,
til han 1884 frivillig trak sig tilbage.
Paa Rigsdagen spillede B. i den første Periode af sin parlamentariske
Virksomhed ingen fremtrædende Rolle. Han var en trofast
Partimand inden for Det forenede Venstres Rækker, hvor han
nærmest sluttede sig til Bojsen og fulgte ham under de forskellige