Bind 2 - Rosekamp

Beck, Sivert. 305
havde han faaet Forleningsbrev paa et Prælatur i Aarhus Domkirke,
men ombyttede 1608 dette med et Kannikedømme i Roskilde;
i begge Tilfælde paalagdes det ham at opholde sig ved Domkirken,
naar han ikke længere hindredes ved Kongens daglige Tjeneste.
1599—1623 havde han desuden Giske i Norge i Forlening. — S. B.
samlede sig meget Gods; fra Faderen fik han Førslev, Vibygaard
og Taagerød paa Sjælland, og Hustruen bragte ham Herlufstrup
paa Sjælland og Vandaas, Næsbyholm, Klabberup og Frenderup
i Skaane. I sine sidste Aar var han Værge for Christian IV.s naturlige
Søn Christian Ulrik Gyldenløve. — Maleri forhen paa Bosjø
Kloster (1597), nu paa Sodero. Kisteplade i Førslev K.
Thorn. Cortsen Wegener: Ligprædiken over S. B., 1623. Danmarks Adels
Aarbog, III, 1886, S. 56; VII, 1890, S. 87. Kancelliets Brevbøger, udg. ved
L. Laursen, 1588-1629, 1908-29. c Q BøggUd A n d m
Beck, Steen, 1603—48, Rentemester. F. 8. Dec. 1603 i Kbh.,
d. 30. Sept. 1648 sst., begr. i Førslev K.(?) Forældre: Rentemester
Sivert B. til Førslev (s. d.) og Hustru. Gift efter 29. Marts 1634
med Ide Lindenov til Vraa og Heiselt, d. ca. 29. Sept. 1674, begr.
i Førslev, D. af Rigsraad Hans Johansen L. til Gaunø (1573—1642)
og Lisbeth Sophie Breidesdatter Rantzau til Hindema og Nislevgaard
(1587—1652). _
B., der som tyveaarig ved sin Faders Død blev Ejer af en Række
store Godser (Førslev, Vibygaard og Taagerød paa Sjælland og
Vandaas i Skaane), fik fire Aar efter (1627) Ansættelse som Hofsinde
og indtraadte allerede n. A. i Faderens Embede som Rentemester.
S. A. forlenedes han med et Præpositur og et Kannikedømme i
Lund Domkirke. 1633—41 havde han Bakke Kloster i Norge,
fra 1641 til sin Død Herrisvad Kloster i Skaane som Len. I Kraft
af sin Godsrigdom, som yderligere øgedes ved hans Ægteskab,
indtog han en betydelig Position inden for sin Stand. Samtidig
synes hans Svogerskab med Christian IV.s Svigersøn Hans Lindenov
d. Y. (s. d.) at have givet ham Tilknytning til »Svigersønnepartiet«,
og det skyldes formodentlig dels dette, dels hans Embedsstilling,
at han, i Modsætning til Broderen Lauge (s. d.), ikke
deltog i den adelige Opposition mod Raadet, som kom frem ved
Stændervalgmødet 1648. Ved den sjællandske og skaanske Adels
Valg af Kandidater til de ledige Raadsembeder i Juli s. A. fik han
et betydeligt Antal Stemmer, men han døde, før Raadets Indstilling
og Kongens Udnævnelse af de ny Raader fandt Sted i Nov.
Danmarks Adels Aarbog, III, 1886, S. 56; XIV, 1897, S. 485.
C. 0. Bøggild Andersen.
Dansk biografisk Leksikon. II. Maj 1933. a0