Bind 2 - Rosekamp

Bargum, Frederik. 167
B.s Fader var indvandret fra Tønder Amt, og hans Moster var
gift med den ansete københavnske Tømmerhandler og Negociant
Carl Hieronymus Gustmeier, der efter Datidens Skik ogsaa drev
Vekselhandel. Selv knyttedes han tidligt til dette Købmandshus,
og efter Onkelens Død førte Enken det videre i Kompagniskab
med B., som ægtede hendes Datter. Huset havde store Leverancer
til Søetaten, og 1758 sendtes B. udenlands for at købe Tømmer til
Flaaden. To Aar efter overtog han paa egen Haand Forpagtningen
af Tobakshandelen i Danmark; ikke mindre end en Tønde Guld
skulde han aarlig erlægge til Staten, og han fik Titel af General-
Tobaksdirektør (31. Dec. 1760). Det nye Monopol blev dog ilde
optaget, baade af Magistraten og Befolkningen. En Undsigelse
mod B. blev opslaaet paa Holmens Kirke, og Politimesteren maatte
højtidelig love, at Almuen skulde faa det samme Kvantum Tobak
for en Skilling som forhen. B. var saaledes straks kommen i en
skæv Stilling til Publikum, og da han heller ikke kunde komme ud
af det med Generaltoldkammeret, fik han næppe begyndt denne
Virksomhed, før den (Marts 1761) overdroges til Peter Borre (s. d.).
B. slog ufortrødent ind paa nye Foretagender. Han overtog Franskmanden
Douilhacs Hattefabrik i Kbh., fik 1764 Privilegium til at
drive den videre og havde tillige en Fiskebensfabrik. Allerede paa
dette Tidspunkt var han saa velstaaende, at han kunde lade Jardin
bygge sig en herskabelig Gaard i Amaliegaden, det nuværende
Gule Palæ. Men han stilede højere, og ved Oprettelsen af Det
danske Guineiske Kompagni lykkedes det ham ogsaa at skabe sig
en Slags Navnkundighed. Kompagniets væsentlige Virksomhed
var Slavehandel. Paa Rejser i England, Frankrig og Holland
havde han set, hvor stor Avance denne Handel gav, og det lykkedes
ham at faa et Interessentskab i Stand med de fornødne Begunstigelser
fra Staten. Han fik 18. Marts 1765 Oktroj paa Slavehandel
i tyve Aar og 1. Nov. s. A. kgl. Koncession paa Forterne Christiansborg
og Fredensborg paa Guineakysten, som underlagdes Selskabets
Styre. Driftsplanen gik ud paa at sende Skibe til Guinea, købe
Guld, Elefanttænder og navnlig Slaver, afhænde Slaverne i Dansk-
Vestindien og hjemføre Raasukker i Stedet. Der anskaffedes tre
Skibe, hvoraf det første udsendtes 8. Juli 1766, et Pakhus bag Børsen
blev købt til Raffinaderi og Lagre. Mad. Gustmeier var oprindelig
Deltager, men traadte hurtig ud og synes derefter at have brudt
med Svigersønnen. Skønt Kompagniet støttedes af Regeringen,
der frafaldt Indførselstolden paa Slaver til Vestindien, havde det
alligevel ingen rigtig Fremgang og fallerede 1775. B. havde Aaret
før maattet fly af Landet for at undgaa Kreditorerne, bl. a. skal