Bind 2 - Rosekamp

24
Baggesen, Jens.
die Wahrheit aller Wahrheiten, die zugleich im Gewissen, im
Gestirnhimmel und dem neuen Testament offenbart sind«. Hovedværkerne
fra denne Fase af B.s Tænkning er »Allgemeine Symbolik«
og »Philosophisches Tagebuch«.
Aarene 1811—14 tilbragte B. snart i Kiel, hvor han 19. Jan.
1811 var blevet udnævnt til Professor i dansk Sprog og Litteratur,
snart i Kbh., hvor gamle Venner og navnlig Sophie Ørsted viste
ham Kulde. Hans vidtløftige sprogfilosofiske Manuskripter fra
denne Tid blev senere delvis udgivet og er endnu alle bevarede.
1812 og 13 skrev han uden Hensyn til Danmarks politiske Holdning
Digte til Alexander I. og tog Parti imod Napoleon, hvem
han i sin Ungdom havde besunget i Digte og vilde have gjort
til Helt i et Epos, men nu hadede siden Kejserdømmets Indførelse.
I Jødefejden 1813 deltog han med Skriftet »Om Jøderne«,
der bekæmpede Th. Thaarups »Moses og Jesus« og paadrog B.
en langvarig og højst personlig Polemik med T. C. Bruun og
dennes Søn N. T. Bruun. I Aug. 1813 flyttede han med Familien
definitivt til Kbh., hvor han fik Lov af Kongen til at blive, saa
længe Krigen varede. 1. Juni 1814 opnaaede han Demission fra
det ham saa ukære Professorat, i Naade og med Pension af to
Trediedele af den Indtægt, han havde nydt i Gage og Tillæg.
Derefter trykte B. sine »Poetiske Epistler«, der er som anden Del
af »Rimbrevene«, i eet og alt i samme Sprog og Stil. De giver B.,
som han er bedst, i denne Digtart, der var hans personlige Ejendom,
hvor det lette Vid og den elegante, tilsyneladende uendelig
vilkaarlige Form dækker over det dybe Sind. De indlededes med
det kapriciøse Læredigt »Lunets Poetik« (»Jeg elsker Smil og store
Taarer, men hverken Latter eller Graad«) og slutter med Epistlen
»Alenekampen«, der er et Indlæg i Fejden mellem B. og Oehlenschlåger.
Denne overordentlig langvarige og forbitrede litterære Kamp
havde længe været forberedt. Den brød ud ved B.s Teaterkritikker
1813—14 i J. K. Høsts Ugeblad »Dannora«. 19. Dec. 1813
kritiserede han i en Anmeldelse af »Hakon Jarl« det »Gotzvonberlichingeri«,
han fandt i »vor danske Shakespears Dramer«, og
fra da af var Striden staaende. B. skrev dels i de af ham selv
udgivne Blade »Søndagen«, »Lille Søndag-Aften« og »Skuddagen«
(som han mest selv forfattede) og senere i sit Maanedsskrift »Danfana«,
dels i »Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn«, dels endelig i selvstændige
Bøger og Skrifter. Tallet paa hans Indlæg er legio, men
Modstandernes var talrigere, og han blev kun støttet af faa. Hans
interessanteste Stridsskrifter er Kritikkerne af »Axel og Valborg«,