Bind 2 - Rosekamp

Berntsen, Arent. 539
holder dette 1000 Sider store Værk en Vrimmel af Oplysninger, som
man forgæves søger andet Steds, og er en enestaaende Kilde til Udredning
af Datidens Landboforhold, Skattevæsen, Mønt, Maal og
Vægt etc. B. har heri nedlagt hele sin praktiske Indsigt paa det
statistisk-økonomiske Omraade. — Stik af Simon de Pas paa Titelbladet
til ovenn. Bog.
O. Nielsen i Personalh. Tidsskr., 2. Rk., II, 1887, S. 257—79. Samme:
Kbh.s Hist. og Beskr., V, 1889, S. 441 f- mUr Nystrøm.
Berntsen, Klaus, 1844—1927, Politiker og Skolemand. F. 12.
Juni 1844 i Eskilstrup, Søllinge Sogn, Fyn, d. 27. Marts 1927 i
Kbh., begr. i Højby, Fyn. Forældre: Gaardejer Espen B. (1784—
1855, gift i° 1819 med Gjertrud Marie Kruse, f. Andersdatter,
ca. 1763—1834, Enke efter Gaardejer Hans Frederik K., 1756—
1817) og Christiane Christensdatter (1809—1900). Gift i c 31.
Juli 1869 i Ryslinge med Abelone Petersen, f. 31. Juli 1847 i
Lørup, Ryslinge Sogn, d. 19. Jan. 1872 i Højby, D. af Gaardejer
Peder Pedersen (1792—1876, gift i° med Maren Jespersdatter, ca.
1800—35) og Ane Marie Clausdatter (1814—88). 2" 8. Aug. 1881
i Kbh. (Jac.) med Anny Christine Mathilde Octavia Thomsen,
f. 11. Okt. 1864 i Kbh. (Garn.), d. 16. Marts 1902 sst., D. af
Vognmand, senere Grosserer Ole Christian T. (1823—94) °g Anny
Milia Octavia Thomson (1830—1911).
Det var under B.s Opvækst baade hans og hans Moders Tanke,
at han skulde gaa Lærervejen, idet hans ældste Broder var bestemt
til at overtage Gaarden. Han og hans nærmeste Slægt var Sognebaandsløsere
til Vilh. Birkedal i Ryslinge og delte dennes grundtvigske
Syn baade i kirkelig og folkelig Henseende. Det faldt da
naturligt, at han i Vinteren 1859—60 blev Elev paa den af Birkedals
Medhjælper Pastor Schjørring oprettede Højskole i Sødinge
ved Ringe. Han kom her under stærk Paavirkning navnlig af
Friskolelærerne Kr. Appel i Ryslinge og Morten Eskesen i Rudme,
der ogsaa gav ham privat Undervisning. Selv nærede han et
stærkt Ønske om at blive Præst, men Hjemmets Kaar var for
beskedne, til at Midlerne dertil kunde afses. Moderens Ønske var,
at han skulde søge Optagelse paa et Seminarium, men Appel
mente, at han burde blive Friskolelærer og fortsætte sin Uddannelse
paa Christen Kolds Højskole og Friskole i Dalby. B. var ikke
Eksamensmenneske, saa Appels Raad stemte bedst med hans personlige
Tilbøjelighed. Det Aar, han tilbragte i Dalby, blev bestemmende
for hans Udvikling i den følgende Tid. Han traadte i
et nært personligt Forhold til Kold, betragtede ham som sin