Bind 2 - Rosekamp

494
Berling, Carl.
haanden stagneret, Forlagsvirksomheden var saa godt som ophørt,
og Trykkeriet næsten kun beskæftiget med Fremstillingen af Firmaets
privilegerede Avis, »Den B.ske Tidende«. Efter Faderens
og Onkelens Død styrede hans Moder Forretningen gennem flere
Aar, i hvilke den yderligere gik tilbage, men 1836 overtog B. den
og indledede dermed en ny Blomstringsperiode for det gamle
Firma. For at studere Bogtrykfagets nyeste Fremskridt foretog han
1837 en Rejse gennem Tyskland, Frankrig og England og vendte
hjem ikke blot med nye Erfaringer, men ogsaa med nyt, moderne
Materiel. S. A. fik han Bevilling til at anlægge et Skriftstøberi og
n. A. Eneret paa Congrevetryk (en da nylig opfundet engelsk
Farvetryksteknik); desuden oprettede han en Stereotyperingsanstalt
og et litografisk Etablissement. Sin største Interesse viede han
dog det egentlige Bogtryk. I 40'erne regnedes det B.ske Trykkeri
for det fineste i Kbh., og mange gode Arbejder udgik i denne
Periode derfra. Til de bedste hører Holberg-Samfundets Udgave
af Holbergs Komedier (1840—54) og N. L. Westergaards »Radices
linguæ Sanscritæ« (1841), hvortil Sanskrittyperne var skaaret og
støbt i Firmaets eget Skriftstøberi. Ogsaa Avisen blev moderniseret
og gik stærkt frem, hvorimod Bestræbelserne for at genskabe
et Bogforlag ikke helt gav det ventede Resultat. Efter Frederik
VII.s Tronbestigelse 1848 gled B. mere og mere bort fra Forretningens
Ledelse, idet han knyttedes som Hofembedsmand til den
nye Konge.
C. Nyrop i Skand. Bogtrykker-Tid., II, 1871, S. 145—49. E. Selmar: Det
Berlingske Bogtrykkeri i Kbh., ,9,6, S. 17-22. Lauritz Niehen.
Et Ungdomsvenskab med Frederik VII. fra den Tid, denne som
Prins opholdt sig i Fredericia, drog ved Tronskiftet 1848 B. ind
i den ham hidtil ganske fremmede Hofkreds. Han blev Kongens
Privatsekretær, og allerede 31. Dec. 1848 udnævntes han til den
ret vigtige Post som Generalkasserer for Civillisten og fik Titel
af Etatsraad. I de følgende Aar avancerede han hurtigt til en
Række vigtige Hofcharger, blev 1849 Kammerherre, 1851 Rejsemarskal
og 1857 Generalintendant for Civillisten. Efter Kongens
Ægteskab med Grevinde Danner 1850 var Baandet knyttet yderligere
fast, idet B. havde staaet i Forhold til daværende Jfr. Louise
Rasmussen, men var veget Pladsen for Prinsen og vedblevet at
staa i intimt Venskabsforhold til dem begge. B. gjorde ved sit
Forretningstalent saavel Kongen som Grevinden betydelige Tjenester
og røgtede sine Embeder med Dygtighed, men blev ved sin
borgerlige Fremtoning og sin nære Forbindelse med Grevinde