Bind 2 - Rosekamp

280 Bechgaard, Julius.
Bechgaard, Julius Andreas, 1843—1917, Komponist. F. 22. Dec.
1843 i Kbh. (Helligg.), d. 4. Marts 1917 paa Frbg., Urne paa
Bispebjerg. Forældre: Varemægler Andreas Christian B. (ca. 1810
—88, gift 1846 med Julie Caroline Brøndrup, ca. 1819—94) og
Julie Petrine Vilhelmine Lund (ca. 1814—91). Gift i° 27. Aug.
1875 i Kbh. (Frue) med Mathilde Thedora Wandler, f. 16. Aug.
1853 i Kbh. (Frue), d. 22. Juni 1928 sst., D. af Decisor i Hofmarskallatet,
Kammerraad Carl Theodor W. (ca. 1824—87) og
Marie v. Gåhler (ca. 1829—98). Ægteskabet opløst 1883. 2 0 20.
Nov. 1884 i Kbh. (Johs.) med Dora Christopha Petersen, f. 5. Nov.
1859 i Kbh. (Trin.), d. 16. April 1930 i Charlottenlund, D. af
Dampmøller Carl Valdemar P. (1833—97) og Christa Gråbert
(1832—1911).
Allerede som Dreng begyndte B. at komponere, og han fik
senere H. C. Lumbye til at opføre nogle af disse første Forsøg i
Tivoli. Som ganske ungt Menneske kom han (1859—61) paa
Konservatoriet i Leipzig, hvor den Mendelssohn-Schumann'ske
Retning fik stor Betydning for ham, saaledes ogsaa gennem denne
Skoles danske Repræsentant N. W. Gade, der efter B.s Hjemkomst
interesserede sig meget for ham og hans Musik. Efter faa Aars
Studier her hjemme (bl. a. under Gebauers Vejledning) debuterede
B. (1866) med et Hæfte 4stemmige Sange (heriblandt »Solen er
slukket —«). 1868—70 virkede han som Organist ved den katolske
St. Ansgars Kirke i Kbh. De nye Kompositioner, der fremkom
i disse Aar (bl. a. »Idyller«, Op. 7) skaffede ham det Ancker'ske
Legat, for hvilket han foretog en Studierejse i Tyskland og Italien
1872—73; i Begyndelsen af 8o'erne var han en treaarig Periode i
Paris; disse gentagne Studieophold i Udlandet fik en vis Betydning
for hans Kompositionsstil, der i stedse stigende Grad søgte sine
Forbilleder mere i fremmed Tonekunst (Wagner, Brahms, Gounod)
end i den danske nordisk-romantiske Musik. Fra »Hofmusikhandelen«s
Oprettelse 1879 (til hvilken B. medvirkede) indtil 1886
var han dennes musikalske Konsulent; han beklædte i øvrigt intet
Embede, men levede udelukkende for sin Komposition, der efterhaanden
skaffede ham et meget agtet Navn i de københavnske
Musikkredse: Sangcyklus »Sømandsliv«, Op. 9, der blev meget
populær, og »Paa Valpladsen«, Op. 12, begge opført af Gade i Musikforeningen
henholdsvis 1872 og 1880, Koncertouverture, E-Mol,
Op. 13, opført i Tivoli 1878, og de ligeledes meget yndede Klaverstykker
»Poésies musicales«, Op. 15, og »Sonetter«, desuden en
lang Række Sangkompositioner. Han har ligeledes skrevet en
Symfoni (1883, D-Dur), men den vokale Musik — især den lyrisk