Bind 2 - Rosekamp

Bernstorff, Andreas Peter. 513
Det var B.s Fortjeneste — men blev udnyttet til at fremkalde
hans Fald — at han ved den samtidige Særkonvention med England
af 4. Juli 1780 opnaaede en Fortolkning af Begrebet Krigskontrabande,
der løste et væsentligt Stridsspørgsmaal og var gunstigt
for Landets Handel.
Som Leder af Hertugdømmernes Anliggender fik B. i disse Aar
som sin væsentligste Opgave i nøje Samvirken med Ditlev Reventlow
at gennemføre Mageskiftets Bestemmelser og svække Uvillien
mod dets Afslutning i Dele af Ridderskabet, hos den gottorpske
Embedsstand og i Borgerskabet i Kiel. Det forøgede for saa vidt
hans Muligheder for at gennemføre denne Politik, at hans Udnævnelse
til Direktør for Tyske Kancelli var blevet fremtvunget
af Hertugdømmernes Aristokrati — støttet af den russiske Repræsentant
Caspar von Saldern — der frygtede Hoffets danske og
borgerlig-bureaukratiske Tendenser og derfor krævede en tysk
adelig Chef i Spidsen for Hertugdømmernes øverste Myndighed.
Til Gengæld bragte denne Udnævnelse ham i Modsætning til
Hoffet og blev alene gennemført efter en skarp Meningsudveksling
med Arveprins Frederik og ved et Kompromis, som medførte
Indrømmelser til Hoffets Mistænksomhed. B. var klar over de
to Hertugdømmers forskellige statsretlige Stilling — og tog derfor
ogsaa Initiativet til Forlovelsen mellem Prinsesse Louise Augusta
og Christian Frederik af Augustenborg —• men havde ingen Forstaaelse
af deres nationale Forhold, betragtede Slesvig og Holsten
som en Enhed og blev Repræsentanten for den administrative
Slesvigholstenisme. Han var ivrig for at hjælpe Universitetet i
Kiel paa Fode og gennemførte ogsaa forskellige Smaareformer, men
havde intet af den oplyste Enevældes Trang til at rydde op i gamle
Rettigheder og Privilegier. Da der 1774 i visse adelige Kredse
blev fremsat Ønsker om Indflydelse paa Afgørelsen af Ridderskabets
Anliggender og maaske ogsaa paa Hertugdømmernes almindelige
Lovgivning, var B. en bestemt Modstander af slige Planer,
der i den københavnske Regering vilde være blevet opfattet som
Angreb paa Enevælden, men har samtidig medvirket ved Oprettelsen
af den saakaldte »fortwåhrende Deputation«. Sikkert nok
har hans Styrelse virket beroligende og dæmpet Uvillien mod
Mageskiftet. Den følgende Tids Begivenheder viser dog, at det
ikke var lykkedes ham at kvæle Oppositionsaanden. Ud fra vort
Kendskab til Hertugdømmernes senere Historie bliver det et
Spørgsmaal, om det ikke havde været heldigere, om B. i sin egen
Tids Aand havde følt sig i noget højere Grad som Statsmagtens
Repræsentant. Det blev ikke til Gavn for Helstaten, at Korps-
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933. 33