Bind 2 - Rosekamp

v. Baudissin, Wolf Heinrich. 241
fik han af Frederik af Pfalz Bestalling som Ritmester og deltog i
Slaget paa Det hvide Bjerg. Da Hertug Johan Ernst af Sachsen-
Weimar 1625 hvervede en Rytterstyrke for Christian IV., blev
B. Oberstløjtnant i denne og fik i Juni 1626 Bestalling som dansk
Oberst. Da Wallensteins Tropper i Sommeren 1627 besatte Schlesien
og bl. a. indesluttede Kosel (ved Oder), hvor et særligt Korps
af »den kgl. Hær«s Rytteri laa, lykkedes det vel Størsteparten af
dette at undslippe under Kommando af B. og Oberst Bubna, men
ved Bernstein nær den pommerske Grænse indhentede den wallensteinske
Oberst Pechmann Styrken; der udviklede sig en kort,
morderisk Kamp, og med Nød og næppe lykkedes det B. med
Rester af sit Rytteri at slippe over dansk Grænse. Efter Slaget ved
Lutter Sommeren 1626 havde Christian IV. selv maattet trække
sig ud af Tyskland med den af ham ledede Hærafdeling og var
efterhaanden bleven trængt op til den jyske Grænse. I Kolding
beordrede Kongen B. til at sætte sig i Forbindelse med den udvalgte
Tronfølger Prins Christian, der havde Kommandoen i Vendsyssel.
Paa Marchen op gennem Jylland har B.s Ryttere villigt
efterkommet Kongens Befaling om at ødelægge alle Forraad af
Levnedsmidler, Furage m. m., og B. blev hurtig Genstand for
Jydernes Had. Det synes, som han efter Kampen mellem de
Kejserlige og Kongens Tropper ved Aalborg (Nr. Tranders) har
fundet Lejlighed til i Baad at redde sig over til Øerne. Sikkert er
det, at han i de sidste Dage af Okt. 1627 er blevet fængslet i Korsør
»efter Ordre af danske Rigsraader« paa Grund af de Ødelæggelser,
som hans Tropper havde forøvet i Jylland. Han førtes til Kbh.,
men blev her frigivet af Christian IV. Sagen imod ham skulde
foretages ved et Retsmøde i Slagelse. Dette kom imidlertid ikke
i Stand; Sagen synes at være blevet neddysset, men B. følte sig
forurettet, og da han netop paa dette Tidspunkt traf den svenske
Diplomat Rasche, der opfordrede ham til at træde i svensk Tjeneste,
forpligtede han sig (Nov.) til ikke mere at tjene Danmark, men
straks paabegynde Hvervninger for svensk Regning. Der er adskilligt,
der tyder paa, at B. trods dette Skridt stadig har følt sig personlig
knyttet til Christian IV. I Gustaf Adolfs Felttog i Tyskland
kom B. til at spille en vis Rolle, og han stod i lang Tid højt i denne
Konges Gunst. Han udnævntes Marts 1631 til Generalløjtnant,
fulgte Hovedarmeen og kæmpede ved Breitenfeld i Sept., og da
han i private Anliggender i Slutningen af Aaret rejste til Holsten,
overdroges der ham samtidig et betydningsfuldt Hverv som Gesandt
til Kong Christian. 1632 fik han Befalingen over den svenske Hær
i Nedersachsen, men tog Marts 1633 sin Afsked af svensk Tjeneste,
Dansk biografisk Leksikon. II. Maj 1933. r °