Bind 2 - Rosekamp

478 Bergsøe, Vilhelm.
Intrigen minder om Goldschmidts »En Majfest« og »Fortællinger
og Skildringer«, hvorfra B. ogsaa har den kunstfærdige Modstilling
af dansk og romersk Milieu. Kunstnerkredsen er den samme,
Goldschmidt har skildret i »Hvorledes man lever i Rom« og »Hvorledes
man fortæller i Rom«. Talrige Enkeltheder i Personskildring
og Handling stammer fra »En Jøde« og »Arvingen«. Ogsaa fremmed
Underholdningslitteratur ligger bag ved Bogen, saaledes »Greven
af Monte-Christo« (den unge Ædling blandt Banditterne, der dog
allerede optræder i »Improvisatoren«, Skindøds-Beretningen); endvidere
den sociale Roman som Sues »Evige Jøde« eller »Paris'
Mysterier«; muligt har ogsaa Skildringen af de fattige eller af den
unge Helts ensomme Liv i Hugos »De Elendige« spillet med ind.
Fælles med denne Art Roman har B.s Vanskeligheden ved at holde
Karaktererne fast fra deres første Stadium, til de efter et snedigt
Forsvindingsnummer dukker op igen. Den næste Roman, »Fra
den gamle Fabrik« (1869), forfattet i Italien, er i Interiør og
Handling, til Dels ogsaa i Personskildring stærkt afhængig af Goldschmidts
»Fra min Onkels Hus«, »Arvingen« og »Ravnen«; ogsaa
Goldschmidts Nemesis-Ideer træder frem i denne smukke og velfortalte
Bog; tillige optræder nu Dickens som B.s Læremester.
Endnu er den goldschmidtske Skole mærkbar i den italienske
Roman »Nemesis«, der først udkom 1911 efter B.s Død (Fortsættelsen
fattes), hvilende paa den religionsfilosofiske Tanke om
Nemesis-Troen som Grundlag for al højere Religion og Ideen
om Tab af Kærlighedslykke paa Grund af et urent Forhold til
Kvinden. Med »Bruden fra Rørvig« (1872) (sml. »Guds Engel fra
Rørvig« og »Ekkoet«) forsvinder Goldschmidts Spor af B.s Produktion.
Som Elev af den danske Kunstprosas Fornyer har B. sine utvivlsomme
Fortrin; vel naaede han ham langtfra i Karakterernes
Dybde og Sprogets Skønhed, men han havde noget af hans Stemningsmagt
og føjede hertil af sit eget en ualmindelig Fantasikraft.
Det er ved disse Bøger, han indtager en betydelig Plads i den
danske Efterromantiks Historie. Hvad han ellers har digtet, er
af ringere Værd: Brev-Romanen »I Sabinerbjergene« (1871), Fortællingen
»Falskmøntneren« (1900), nogle Bind danske og italienske
Smaafortællinger »Gjengangerfortællinger« (1872), »Italienske Noveller«
(1874 og siden), nogle Hundrede Digte af udpræget elegisk
Karakter (»I Ny og Næ« 1867, »Hjemvee« 1872, »Blomstervignetter«
1873, »Oktobernatten« 1892 om Christiansborgs Brand). I de
litterære Stridigheder efter 1871 tog B. Plads paa højre Fløj; han
skrev bl. a. imod Drachmanns »Rimbrev til Esrom Sø« i »Ude og