Bind 2 - Rosekamp

Bergstedt, Harald. 471
opvokset i den gamle, af Kirken helt igennem prægede Almueskole.
Som ung teologisk Student indfangedes han af den nye »brandesianistiske«
Fritænkning, og det meste af hans Forfatterskab drejer
sig væsentligst om dette Problem: den kirkelige Folkekulturs Omdannelse
til en fritænkerisk Folkekultur. I »Hans og Else«, et af
B.s betydeligste Arbejder og for visse Partiers Vedkommende højt
fremragende, skildres den missionske Folkevækkelse derved, at et
Barn under missionsk Pres drives ud i Trods, Kynisme og Materialisme.
I »Alexandersen« fremstilles det samlede Livspanorama,
set fra neden, set af »Menigmand«, ikke den gamle, gudelige
Menigmand, men den desillusionerede, selvtænkende, nøgternt
ræsonnerende Menigmand, og i dette Værk lærer man Arten af
den B.ske Tankegangs Fred og Ligevægt at kende: Glæden ved
at slippe sin snævre Egoisme, ved at lade sig opsuge af og blive
borte i Menneskehavet. I »Jørgensfesten« hudflettes Overklassens
Udnyttelse af Menigmands Godtroenhed og ikke mindre de gammeldags
Almuefolks Fryd ved at have barokt udmajede Stormænd
at tro paa. I »Under Klokketaarnet« (en Samling »Betragtninger«)
søger B. at naa til en forsonlig Opfattelse af Kirkens Plads i Historien;
saa fordomsfrit det har været ham muligt, studerer han en
lokal Missionsvækkelse, dens Forudsætninger og dens Betydning
paa dens Hjemegn. I Versdramaet »Dommedags Natten« (1931)
har B. fremstillet Gudfadertroen og Dommedagstroen som Kærnen
i al Folketro og har vist, at naar Tilliden til Forsynsstyrelsen
strander, glider den nødvendigt over i Troen paa en social Dommedag.
»Galskabens Land« giver drastiske Billeder af Rusens Verden
og indeholder Essensen af B.s Afholdsagitation. Ogsaa »Berlinerrejsen«
er et Tendensskrift; den skildrer, hvordan en jævn dansk
Familie opnaar Svangerskabsafbrydelse paa en Klinik i Berlin,
og vil vise, hvordan det moderne Gennemsnitsmenneske under
Arbejdsløshedens og Samfundstrængslens Tryk saa helt har opgivet
Troen paa et Forsyns Hjælp, at det endog har taget Bestemmelsen
om Livsforplantningen i sin egen Haand.
Det vilde være urimeligt at bedømme de forskellige Dele af
B.s Produktion ud fra samme Synspunkter. En Række Digte i
de fire Samlinger »Sange fra Provinsen«, navnlig i den første, er
ren, udsøgt Lyrik, Synet og Sproget er friskt, oprindeligt, og
Følelsen kan finde de fineste, varsomste, helt usanselige Udtryk;
i andre Digte opnaar han med de enkleste Midler en kraftig og
stundom storladen Skønhedsvirkning. Ved Siden af disse rene og
enkle Digte staar satiriske og humoristiske Vers af en egen
poetisk Stemning og med tydeligt tegnede Provinsprofiler. Men