Bind 2 - Rosekamp

Bartholin, Caspar. 193
Bartholin, Caspar, 1585—1629, Teolog og Læge. F. 12. Febr.
1585 i Malmø, d. 13. Juli 1629 i Sorø, begr. i Frue K. i Kbh.
Forældre: Slotspræst i Malmø Bertel Jespersen (d. 1613) og Anna
Rasmusdatter Tinckel. Gift 22. Nov. 1612 i Kbh. med Anna
Fincke, f. 8. Febr. 1594 i Kbh., d. 17. Okt. 1677 sst., begr. i Frue K.,
D. af Professor, Dr. med. Thomas F. (s. d.) og Hustru.
Allerede da C. B. var tre Aar gammel, kom han i sin Fødebys
Latinskole, hvor han snart gjorde sig bemærket ved sit hurtige
Nemme, og i sit fjortende Aar var han saa dygtig i Latin og Græsk,
at han skrev hele Afhandlinger i disse Sprog, ofte endog i bunden
Stil. Men da denne tidlige Aandsmodenhed trykkede hans legemlige
Udvikling, bestemte hans Forældre sig til at lade ham forblive
endnu nogle Aar i Skolen, og først 1603 i sit attende Aar blev han
indskrevet ved Kbh.s Universitet. N. A. tiltraadte han allerede sin
første Udenlandsrejse. Efter nogle Ugers Ophold i Rostock drog han
til Wittenberg, hvor han studerede Filosofi og Teologi i tre Aar.
1604 var han Respondens ved Professor J. Martinis Disputats »de
primis rerum principiis«, og 1605 tog han Magistergraden (»Disp.
de natura«). Til sit Underhold havde han hjemme fra kun 60 Dl.
aarlig i halvfjerde Aar af Lunds Domkapitel, og hvad der i øvrigt
medgik til hans Ophold, maatte han selv erhverve sig. Han fik
af det filosofiske Fakultet i Wittenberg Tilladelse til at holde filosofiske
Øvelser og Forelæsninger, men da han samtidig hermed
fortsatte sine teologiske Studier, især under den bekendte Professor
L. Hutter, maatte han ofte gøre Nat til Dag for at vinde Tid,
og da han tillige indskrænkede sin Kost til det allertarveligste, led
hans Helbred allerede dengang et Knæk, som han aldrig forvandt.
At han dog ikke fuldstændig bukkede under, har vistnok sin Forklaring
deri, at han af og til nødtes til at afbryde sine Studier og
færdes i fri Luft, idet han foretog største Delen af sine mange Rejser
til Fods. Da han havde samlet tilstrækkelige Rejsepenge, drog han
1606 over Halle, Jena og Marburg til Herborn og senere over Koln
og Louvain til Antwerpen. Paa den sidste Del af Rejsen blev han
fanget af Krigsfolk, der ansaa ham for Spejder, men han undslap
over Flandern til Frankrig. Efter en kort Udflugt til England tog
han Ophold i Leiden, hvor han dog ikke lod sig indskrive ved
Universitetet. Her begyndte han første Gang at sysle med Medicinen
uden dog endnu at opgive Teologien. Han aflagde derefter
et kort Besøg i Hjemmet og drog derpaa atter til sine Venner i
Wittenberg.
Imidlertid modnedes hans Beslutning om at gøre Medicinen til
sit Hovedstudium, og 1607 drog han over Giessen, Heidelberg og
Dansk biografisk Leksikon. II. Maj 1933. 13