Bind 2 - Rosekamp

2l6 Bartholin, Thomas.
blev afgørende for hele Europas Kendskab til Nordens Oldtid.
Særlig maa nævnes den Betydning, Bogen i Slutningen af det
18. Aarh. fik for den begyndende Romantik i Tysklands og Englands
Litteratur (»den nordiske Renæssance«). Blandt de tyske
Digtere, der fra »Antiqvitates« har faaet stærke Impulser baade
til sine æstetiske Anskuelser og til sine egne poetiske Frembringelser,
staar i første Række Herder; af Englænderne er det Mænd som
Thomas Gray og Thomas Percy (foruden talrige Efterlignere), der
har oversat de gamle Tekster til Digte i deres Modersmaal; som
ganske ung Mand fordybede Walter Scott sig i T. B.s Værk, og
gennem hele hans senere Produktion kan man spore Reminiscenser
fra dette Studium. — Mindesmærke af Wiedewelt ved Jægerspris
1780. Usikkert Maleri i Universitetsbiblioteket.
Carl S. Petersen: Den danske Litteratur fra Folkevandringstiden indtil
Holberg, 1929, S. 776—82, med udførlige Litteraturhenvisninger S. 1045.
Ellen Jørgensen: Historieforskning og Historieskrivning i Danmark, 1931, S.
139—42. Danmarks Adels Aarbog, XLIX, 1932, II, S. 123.
R. Paulli.
Bartholin, Thomas, 1690—1737, Professor og Højesteretsjustitiarius.
F. 20. Okt. 1690 i Kbh. (Frue), d. 1. April 1737, begr. i
Kbh. (Frue K.). Forældre: Antikvaren Thomas B. (s. d.) og
Hustru. Gift 8. Aug. 1726 i Kbh. (Frue) med Else Magdalene
Bartholin, f. 24. Juni 1680 i Kbh. (Frue), d. 9. Juli 1763 sst. (Frue)
(gift i° 1699 med Ole Rømer, s. d.), D. af B.s Farbroder Generalprokurør
Caspar B. (s. d.) og Hustru.
B. fødtes to Uger før Faderens Død og blev opdraget i Farbroderen
Caspar B.s Hus. Han blev Student 1707, tog Bakkalaurgraden
1708, og i de følgende Aar udsendte han nogle historiske Samler- og
Udgiverarbejder, bl. a. den afdøde Biskop Mogens Madsens »Episcoporum
ecclesiæ Lundensis series«. I Tiltro til B.ernes nedarvede
Indflydelse ved Universitetet søgte han derefter 1710 en Professorpost,
kun tyve Aar gammel. Det gik dog ikke, han maatte først
udenlands. Efter Hjemkomsten 1714 søgte han atter et Professorat,
eftersom det var hans Agt at fuldføre Faderens paabegyndte
store Værk »Historia Ecclesiastica Regni Daniæ«, men da han i
Jan. 1715 blev Adjunctus Professor philosophiæ og derved fik
Foden inden for Universitetet, gik dette Løfte snart i Glemme.
B. nedlagde Pennen og gik i Farbroderens Spor, søgte ind i Administrationen
ved Siden af Professorgerningen — han endte som
Professor eloquentiæ — og lagde Beslag paa saa mange Embeder
som muligt. 1718 blev han Assessor i Hofretten, 1721 i Højesteret
(hvor han snart kom til at høre til de lønnede Assessorer), 1723 i