Bind 2 - Rosekamp

138 Barbette, Josie.
Hedevigs Portrætter, dels ved at han malede smaa allegoriske
Billeder, det danske Vaaben o. 1. — Der kendes ogsaa fra hans
Haand Kopier efter van Dycks Portrætter og en Miniature af Carl
XI. af Sverige (1696). Af Kongens Kasse udbetales ham Penge
1693—99, 1701 og 1716. —• Portrætter paa Rosenborg, Fr.borg,
i Landesmuseum i Kassel og i den Sinebrychoffske Samling i
Helsingfors. Miniaturemalerens Lod er ofte blot den at kopiere
i sit bestandigere Materiale de officielle Hofmaleres Oliebilleder;
B. maa derfor først værdsættes som den trofaste og følsomme Kopist,
dernæst som den fortrinlige Kolorist og Tekniker. Hans Miniaturer
har en Finhed i Farvetoningen, en Delikatesse i Behandlingen,
som bevirker, at han regnes blandt de allerstørste Emaillemalere,
og at hans Arbejder, naar Bagsiden med den fine marmoraarede
Contreemaille er skjult, ofte er erhvervede af Kendere som fremragende
Arbejder af Louis XIV.s Hofemailleur Petitot. Hans allegoriske
Figurbilleder er lidet fornøjelige; men man maa atter her
antage, at det skyldes, at de er Kopier. B. synes at have været
stærkt beskæftiget for Guldsmede, især i 18. Aarh.
E. F. S. Lund: Danske malede Portræter, IV, 1912, S. 47 ff. J. J. Foster:
Miniature painters, II, 1903, S. 101. E. Lemberger: Bildniss-Miniaturen in
Skandinavien, 1912, S. 127. Henri Clouzot: Miniaturistes sur émaille, 1924,
S - I3- O.Andrup.
v. Barby, Andreas, 1508—59, kgl. Raad. F. 24. Juli 1508, d. 3.
Aug. 1559, begr. i Roskilde Domkirke. Uægte Søn af Nicolaus
v. B., Amtmand paa Gommern, Herre til Loburg og Isterlin
(d. 1524, gift 1491 med Elisabeth v. der Schulenburg, 1468—
I 553)-
Huitfeldt og næsten alle senere Historikere kalder A. B. tysk
Kansler, og saaledes kaldes han ganske vist ogsaa lejlighedsvis i
samtidig Omtale, f. Eks. af Jacob Bording i hans Ligtale over
Christian III.; men det har næppe Hjemmel i noget officielt Dokument.
A. B.s officielle Titel er kun »vor Mand og Raad«. A. B.
fik sin Uddannelse i Wittenberg hos den berømte Hieronymus
Schurff og blev senere Kansler hos Christian III.s Svigerfader
Hertug Magnus af Sachsen-Lauenburg. 1541 benyttede Kong
Christian ham som Underhandler med Hertugerne af Pommern.
Febr. 1542 fik han Bestalling paa tre Aar, ifølge hvilken han mod
en aarlig Løn af 100 Gylden Mønt forpligtede sig til at lade sig bruge
i Kongens Tjeneste (i Sendefærd). Nov. 1543 blev han gjort til
Leder af Tyske Kancelli (efter Georg Corper). Efter at have tilsagt
»i sin Livstid at ville blive boende i Danmark og lade sig bruge i