Bind 2 - Rosekamp

444 Berg, Magnus.
saa, hvor ivrigt B. havde tegnet i Italien. Der kom nu en vanskelig
Tid for M. B., der mente at have Grund til at tro, at den nye
Konge, Frederik IV., var ham alt andet end velvilligt stemt.
Det gik dog over al Forventning godt. Han beholdt de 400 Rdl.
om Aaret, som han fik efter Peder Andersens Død. For dem skulde
han give Prinserne og Pagerne Undervisning i Tegning; han var
nu kgl. Ridsemester. Omtrent paa denne Tid giftede han sig,
men Ægteskabet varede kun nogle Maaneder. Det synes, som
om B. med sin unge Hustru har begravet al Livslyst. Han var
nu en indesluttet, tungsindig og sygelig Mand, meget ensom trods
Svogerskabet med ansete københavnske Borgere. Kun i Ny og
Næ, sjældnere og sjældnere, fik han kgl. Ordre til at udføre Malerier,
bl. a. nogle Dørstykker til Fr.borg, som kom til Udførelse og
blev bragt paa Plads, og nogle Plafonder til Frbg., som derimod
blev afbestilt. Omkring 1708 greb han atter til Kniven, som han
vist ikke havde rørt siden 1690. Men han valgte nu det kostbare
Materiale Elfenben og skabte i de følgende tyve Aar den anselige
Række Arbejder, der med Rette har gjort ham berømt. 1722
bad M. B. om Orlov for at tage til Pyrmont og bruge Badene.
Kuren hjalp ikke, men paa Rejsen hjem kom han i Forbindelse
med Hofferne i Wien, Dresden og Cassel og solgte en Del af
sine Relieffer. 1723 vendte han tilbage og fuldførte flere af sine
første Arbejder, men efterhaanden svandt hans Interesse for
Kunsten og gav Plads for en stærk Tilbøjelighed for religiøse og
populært filosofiske Grublerier. Han efterlod sig en Mængde
Afhandlinger, der nu findes i Det kgl. Bibliotek i Kbh. og i Videnskabsselskabet
i Trondhjem. Tre andre Afhandlinger blev trykt
i Hamburg 1735. De har kun Interesse som Kuriositeter. Fra
1732 var M. B.s faste Gage ikke 400, men 600 Rdl., en Forhøjelse,
han opnaaede ved at skænke Christian VI., der altid var ham
meget bevaagen, alle sine Arbejder med Undtagelse af det store
Relief »Frederik IV.s Apoteose« og den festlige Pokal »Vandets
Element«, som han testamenterede til Kongen. De kom straks
til Kunstkammeret, hvor de samledes med de mange ældre Relieffer
for til sidst efter det saakaldte Kunstmuseums Ophævelse
at havne paa Rosenborg. Denne Samling besidder nu, naar man
medregner Valbirk-Pokalen og et lille i Træ skaaret Portræt af
Christian V., en Gentagelse af det, der sidder inden i Pokalen,
42 Arbejder af Nordens eneste virkelig fremragende Elfenbensskærer,
hvis dybe Følelse for Emnet, navnlig hvor dette er af
religiøs Karakter, og oprindelig eminente, til sidst noget svækkede
Teknik vækker den dybeste Beundring. M. B. er i Danmark