Bind 2 - Rosekamp

Bang, B. 73
og Landbohøjskole 1858—1908, 1908, S. 252—66. Berl. Tid. 6. Juni 1918.
Festskrift til Bernhard Bang 1848—7. Juni—1928, 1928 (med Bibliografi).
Oluf Thomsen i Politiken 7. Juni 1928 og Dagens Nyheder 23. Juni 1932.
Carl H. Hansen i Berl. Tid. 23. Juni s. A.
Hj. Friis.
Bang, Balthasar Nicolai, 1779—1856, Forfatter. F. 18. Juli 1779
i Kbh. (Nic.), d. 15. Okt. 1856 i Nøddebo, begr. sst. Forældre:
Kammeradvokat, senere Justitiarius Oluf Lundt B. (s. d.) og 2.
Hustru. Gift 11. Juni 1803 paa Frbg. (Frue) med Birgitte Sophie
Horneman, døbt 4. Jan. 1781 i Kbh. (Frue), d. 24. Maj 1863 i
Nøddebo, D. af Prof. theol. Claus Frees Horneman (s. d.) og Hustru.
B. blev privat dimitteret 1797, tog n. A. juridisk Forberedelseseksamen,
udgav 1799 sine første Skuespil »Miskjendelsen« og »Den
overvundne Stolthed« og 1801 Brevromanen »Adelaide von Hartner«.
S. A. tiltraadte han en større Udenlandsrejse; han besøgte
Iffland, Wieland, Herder og Schiller, traf Jean Paul og valfartede
i Schweiz til de Steder, der var knyttet til Mindet om hans Yndlingsforfatter
Rousseau, hvis »Confessions og Nouvelle Héloise han
mindst tyve Gange havde læst«. Efter Hjemkomsten købte B. en
Landejendom i Nøddebo (det poetiske Navn gjorde Udslaget),
ægtede sin Barndomskærlighed og levede et lykkeligt og patriarkalsk
Husliv, agtet og elsket af Egnens Befolkning for sin Venlighed og
Godgørenhed.
I Nøddebo genoptog B. sin dramatiske Produktion med Lystspillet
»Stevnerne« og det historiske Sørgespil (i Sanders Manér)
»Knud Lavard«; begge forkastedes af Det kgl. Teater; de udkom
under Titlen »Dramatiske Forsøg« 1807. De følgende 25 Aar udfoldede
han en utrættelig Forfattervirksomhed, der kun sjældent
kronedes med Held; ialt tolv Arbejder afvistes af Teaterdirektionen,
og af de seks, som opførtes, havde kun Lystspillet »Lystspillet« (1809)
og Sørgespillet »Laura« (1817) Succes; det sidste gik seksten Gange.
B. mente sig personligt forfulgt af Direktionen; i Virkeligheden
var dog hans kranke Skæbne som Dramatiker ingenlunde ufortjent.
Hans Stykker er et Repertorium af slidte litterære Klicheer. Lystspillene
opererer med ganske udvendig Forklædnings- og Forvekslingskomik,
der undertiden udarter til grove Farceløjer (»Uglspil«,
1812); Sørgespillene er fyldt med krasse Sensationseffekter
(»Criminalprocessen«, 1824) e ^ er sentimentale Dydsdeklamationer
(»Laura«) — tydeligt inspirerede af det 18. Aarh.s tyske borgerlige
Drama. I Teknik og Emnevalg var B. Kotzebues Elev og forblev
ganske uberørt af den store Strømkæntring i den danske Litteratur,
som hans jævnaldrende Oehlenschlåger fremkaldte. Smukkest