23.07.2013 Views

Bind 2 - Rosekamp

Bind 2 - Rosekamp

Bind 2 - Rosekamp

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Bagger, Hans. 9

lige Forfremmelse, idet han 1675, kun 29 Aar gammel, blev

udnævnt til Biskop Vandals Efterfølger. Efter at være blevet kreeret

til Dr. theol. ordineredes han 27. Juni i Frue K.

Hidtil havde B. haft en mærkelig Medbør. Fra nu af blev hans

Stilling vanskelig. Satiren skaanede ham ikke, Uvillie og Misundelse

fra Gejstlighedens Side hemmede hans Virksomhed, og

før end hans første Embedsaar var udløbet, blev Griffenfeld styrtet.

Men skønt B. under de daværende Forhold ikke kunde støtte sig

til det herskende Hofparti, forstod han dog at hævde sin Stilling.

Han kunde næppe gøre sig gældende ved meget stor Lærdom eller

Veltalenhed, thi i ingen af disse Henseender ragede han frem over

sine Standsfæller; men han var i Besiddelse af en sjælden administrativ

Dygtighed, og til en saadan stilledes der netop særlige Krav

paa en Tid, da der paa Kirkens Omraade fremkom en Række

Forslag til Administrationens Omordning. Han deltog saaledes

bl. a. i den sidste Revision af Danske Lovs 2. Bog. Hans Navn er

dog især knyttet til det forbedrede Kirkeritual, der udkom 1686, og

27. Marts s. A. udgik Forordningen om Ophævelsen af de mange

enkelte Bededage, der samledes i den almindelige Bededag paa

4. Fredag efter Paaske. I denne Forandring havde B. en væsentlig

Del, og han udarbejdede selv Bededagsbønnen, der er et smukt

Vidnesbyrd om hans Evne til at tale Menigheden til i et jævnt og

enfoldigt Sprog. 1688 udgav han en Alterbog, der skulde tjene

som Haandbog for Præsterne. Fortalen, hvormed han indledede

den, indeholder et udførligt Forsvar for den kirkelige Ritus. Den

blev oversat paa Engelsk og vandt Anerkendelse i Udlandet. Han

forberedte desuden Udgivelsen af en Forklaring til Luthers lille

Katekismus til Vejledning for Præster og Skolelærere, men Døden

afbrød dette Arbejde. B. staar som Ordfører for en Tid, hvis

Særkende var religiøs Ufordragelighed, og hans Nidkærhed for den

lutherske Ortodoksi drev ham ofte til Yderligheder, særlig over for

de reformerte, som Regeringen indrømmede en begrænset Religionsfrihed,

dels fordi de var Dronning Charlotte Amalies Trosfæller,

og dels af statsøkonomiske Hensyn. Ogsaa Katolikkernes

Forsøg paa at vinde Indgang mødte alvorlig Modstand fra hans

Side og fremkaldte en Brevveksling mellem ham og Kardinal

Albani, den senere Pave Clemens XI. Den førtes dog med stor

Humanitet fra begge Sider og fortsattes igennem en længere Aarrække.

Med al sin luthersk-ortodokse Rettroenhed var H. B. tillige

baade i sit Syn paa Kirkens Ritus og i sin Prædikeform en typisk

Repræsentant for den fra England (særlig fra Cambridge) paavirkede

Retning, der betød en saa stærk Fornyelse i Datidens

danske Kirkeliv. — Med sin 2. Hustru fik H. B. Ebberødgaard.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!