Bind 2 - Rosekamp

30 Bahnson, Jesper.
tachementskommandør paa Kronborg. — En helt ny Virksomhed
aabnede sig, da han 1855 blev Skoleofficer og Lærer i Artilleri
og Fortifikation ved Landkadetakademiet, men allerede n. A.
maatte han atter ud i praktisk Tjeneste for ikke at forspilde sine
Avancementschancer. 1857 blev han Kaptajn, ansattes 1859 som
Lærer i Kemi ved Den militære Højskole og stod nu å la suite i
Artilleriet 1860—67, idet han dog under Krigen 1864 var ved
Artillerikommandoen i Fredericia og deltog i Fæstningens Forsvar.
I Slutningen af 1864 blev han Chef for Batteriet Prøvestenen. Da
Officerskolen afløste Højskolen og Kadetakademiet, blev. han
Lærer i Kemi her og var Skoleofficer 1870—76. Her var det, at
han først ret fik Lejlighed til at beskæftige sig med den Sag, der
blev hans Livssag, Forsvarsvæsenets Udvikling. Ved den Veltalenhed,
Klarhed og Overbevisning, hvormed han fremsatte sin
Opfattelse, og den ubøjelige og konsekvente Energi, hvormed han
fastholdt den og forstod at føre sin Villie igennem i Kredsen af
Lærerne ved Skolen, fik han en alt overvejende Indflydelse her.
1871 foranledigede han Stiftelsen af det krigsvidenskabelige Selskab,
hvor Spørgsmaalet Kbh.s Befæstning blev drøftet. For at
vække Interesse for Sagen i videre Kredse begyndte han, dels
personlig, dels gennem Medarbejdere, at rejse Diskussion om den
i Pressen. 1879 blev han Oberst og s. A. Chef for 1. Departement
i Krigsministeriet. Krigsministeren, W. F. L. Kauffmann, ønskede
at faa Forsvarssagen fremmet og havde ladet udarbejde et Hærlovforslag
med tilhørende Forsvarsplan. Men efter at Hærloven
1880 var vedtaget, var Udsigterne for Fæstningssagen ikke lyse.
Selv Landstinget indtog i Rigsdagssamlingen 1881—82 en forbeholden
Stilling til den. Men B. virkede utrættelig og med alle
Midler for sin Plan. Det private Initiativ sattes i Gang ved Hjælp
af en storstilet Agitation for Forsvarssagen. Forsvarsforeninger
stiftedes, hele Bevægelsen fik praktisk Udslag i Foranstaltninger
som Selvbeskatningen, Adresser, Kvindernes Indsamling, Foredrag
i alle Landets Byer osv. — Da B. 12. Sept. 1884 blev Krigsminister
i Ministeriet Estrup, haabede han sikkert, støttet til den
saaledes rejste Bevægelse, at kunne gøre sine Anskuelser gældende
og gennemføre Fæstningssagen ad normal parlamentarisk Vej,
idet han indbragte et Forslag til Lov om en overordentlig Bevilling
til Befæstningen. Men det hjalp ikke, heller ikke da nye,
mindre bekostelige Forslag forelagdes i de to næste Samlinger, og
dermed syntes Udsigten borte til at faa Sagen gennemført ad
Forhandlingernes Vej. — Ved provisorisk Bevillingslov 1886 bevilgedes
da Midlerne til Paabegyndelsen af Kbh.s Landbefæstning