Bind 2 - Rosekamp

Bielke, Jørgen. 593
Griffenfelds Fald blev et haardt Slag for J. B. Om det er rigtigt,
at J. B. kraftigt har forsvaret Griffenfeld over for Christian V.
personlig, maa, med Kendskab til J. B.s svage Karakter, betvivles.
Dog kan hans energiske Hustru muligvis have stivet ham af dertil.
Hun fik straks Tilhold om at holde sig borte fra Kbh., og med et
betydningsløst Hverv blev J. B. selv sendt bort fra sin Stilling
som Statholder paa Sjælland m. m. til Jylland, hvorfra han først
efter Griffenfelds Domfældelse kaldtes tilbage. Det har heddet
sig, at hans Hustrus Tilbagevenden til Ny Amager, det nuværende
Frbg., i Maj 1677 foranledigede en Ordre til J. B. om at tage
Ophold i sit Len; men allerede i April skriver J. B. selv at have
modtaget en saadan Ordre, og denne gentoges i Maj. Det maa
saaledes antages, at J. B. selv var til Besvær i Kbh. Han havde
imidlertid ondt ved at holde sig borte fra Hovedstaden. Han
plagedes bestandig af Pengesorger, skønt han paa forskellig Maade
havde betydelige Indtægter. Det gik endog saa vidt, at han 1676
til sig selv uden Bemyndigelse »optog« 2500 Rdl. af Lenets Indkomster,
hvilken Sum Generalkommissariatet trods J. B.s Klager
lod inddrive ved militær Eksekution. Han paaberaabte sig stadig,
»hvad for tro og stor Tjeneste for det kgl. Arvehus« han havde
udvist, og »i forrige Krigstider til Norges Riges Defension og Fjendens
største Afbræk« havde vist sin Troskab. Han har uden Tvivl
i mange Aar anset sig for for lidt paaskønnet. Den Mistanke, der
1663 faldt paa ham for Forbindelse med Corfits Ulfeldt, skønnes
dog ubegrundet.
Hans Stilling som Statholder paa Sjælland m. m. 1675—79
var reelt af ringe Betydning, da alle vigtige Beslutninger i Krigstiden
blev taget af Kongen sammen med Felthærens Generalitet
eller særlige Kommissioner, medens Generalkommissariatet suverænt
raadede over samtlige Pengemidler og stadig vendte det døve
Øre til J. B.s Tryglerier om Penge. Et Forsøg af ham i Krigens
første Aar paa ved et Møde i Kbh. at organisere Byernes Væbning
indbragte ham straks et Paalæg fra Hovedkvarteret om fremtidig
ikke at foretage noget af den Slags uden foregaaende Forhandling
med Schack og den kommanderende Generalmajor paa Sjælland.
Hans økonomiske Forhold blev stedse mere fortvivlede; han maatte
efterhaanden skille sig af med sine mange Godser i Danmark og
Norge og beholdt kun Avnsøgaard tilbage. — Hv. R. 1671.
Generallieutenant Jørgen Bjelkes Selvbiografi (gaar kun til 1670), udg. af
J. A. Fridericia med Indledning, 1890. Nye dsk. Mag., II, 1806, S. 129—42.
C. O. Munthe: Frederikshalds og Frederiksstens Hist. indtil 1720, 1906. K. C.
Rockstroh: Udviklingen af den nat. Hær i Danmark, II, 1916. Danmarks
Adels Aarbog, IV, 1887, S. 71. Rockstroh.
Dansk biografisk Leksikon. II. Juni 1933. 3^