Bind 2 - Rosekamp

14
Baggesen, August.
i Aug. 1813 til Mecklenburg som en Del af Avantgarden under
General Lallemand. B. var med i Fægtningen ved Biichen 19.
Aug., men Strabadserne var for svære for hans sarte Konstitution,
der yderligere var undergravet af en Febersygdom, paadraget
ved Overanstrengelse. Han kom paa Lazarettet i Schwerin og
afsendtes med en Sygetransport til Altona. Undervejs opsnappedes
Transporten af Kosakker, og B. indbragtes til Hovedkvarteret i
Wobbelin. Under Opholdet her gjorde han Bekendtskab med betydelige
Mænd som Ltitzow og Theodor Korner. Fangenskabet
blev kun kort, — han blev fri paa Æresord og tog straks til Kbh.
Efter Krigen vendte han tilbage til Holstenske Jægerkorps i Kiel,
og Opholdet i denne By blev af afgørende Betydning for hele hans
aandelige Udvikling. Universitetet gav ham al ønskelig Lejlighed
til de videnskabelige Sysler, han tragtede efter. Han hørte Forelæsninger
over Filosofi, Historie og Statistik og lagde derved
Grunden til den videnskabelige Dannelse, som senere gjorde ham
til en saa fremragende militær Lærer. Studierne afbrødes for en
Tid ved Jægerkorpsets Indlemmelse i Okkupationsarmeen i Frankrig,
men genoptoges efter Tilbagekomsten i Foraaret 1817. Særlig
beskæftigede B. sig nu med Fædrelandets Geografi og Statistik.
Han tog 1818 Landmaalereksamen, blev 1822 Premierløjtnant,
1832 Kaptajn og s. A. Lærer i Militærgeografi, Statistik og Krigshistorie
ved den militære Højskole. Som Lærer nød han stor Anseelse
og blev af sine Kolleger ofte valgt ind i de Komiteer, der
behandlede Skolens Anliggender. Som Medlem af en saadan var
det, at han, sammen med de Meza, klagede over Direktøren,
Oberstløjtnant Joseph Abrahamsons (s. d.) egenmægtige Optræden
og fremtvang hans Afgang. 1842 blev han Major og Chef for
Generalstabens taktiske Sektion. Ved Krigens Udbrud 1848 var
han Stabschef ved Generalkommandoen over Nørrejylland m. m.,
og i Generalens Fravær gav han paa egen Haand de fornødne
Ordrer, der bevirkede, at en samlet Troppestyrke allerede Natten
mellem 28. og 29. Marts kunde rykke frem mod Haderslev som
Armékorpsets Avantgarde. De to første Krigsaar anvendtes B.
alene i administrative Stillinger, og først 1850 fik han Kommandoen
over 2. Infanteribrigade og deltog med den i Istedslaget,
hvor hans Føring — paa Grund af hans manglende Erfaring —
blev Genstand for Kritik. Efter Krigen blev han Stabschef ved
Generalkommandoen i Sjælland, 1854 Generalmajor og Chef for
Generalstaben. Denne Post, hvortil han efter hele sin militære
Uddannelse skulde synes at være særlig egnet, beklædte han dog
kun kort, idet han var en ivrig Modstander af den Nyordning af