Bind 2 - Rosekamp

Beck, Hans. 295
og til de friske, med Kendskab til Kunstnernes Særpræg udformede
Danse til »Den lille Havfrue«, ønskede han at kaldes Balletdirigent.
Han styrede i Bournonvilles Aand, var den førende og samlende
Kraft, fastholdt Disciplinen og opdrog de unge til ægte Børn af
Bournonvilles Skole, hvis Maal var at løfte Sindet og forfriske
Sanserne ud fra Mesterens Grundprincip: »Det Skønne beholder
stedse Nyhedens Friskhed, det Forbavsende trætter i Længden«.
B. holdt Liv i alle Hovedværkerne og bevarede som Danser sin
smidige Styrke og sin spændstige Fasthed. Hans indtagende,
mandig-lyse Skikkelse var i hans 21 Dirigentaar Inkarnationen af
den danske Ballet, og som saadan fejredes han med overordentlig
Varme, da han 29. Maj 1915 optraadte sidste Gang som Fiskeren
i »Napoli«. Samtidig tog han Afsked som Leder. Han efterlod et
fortrinligt uddannet Korps med udmærkede Muligheder, men følte
sig uegnet til at tilføre Balletten nye Impulser gennem et moderne
Repertoirevalg. I sit Otium virker han som Leder af et Danseinstitut
i Kbh. — R. 1899. DM. 1915. — Maleri af P. Mønsted
(1920) i Privateje. Radering af Jul. Rosenbaum (1907).
Robert Neiiendam: Det kgl. Teaters Hist., I—V, 1921—30. Ove Jørgensen
i København 27. Okt. IQOQ. a , . »/. .. ,
3 v Robert JVeiiendam.
Beck; Joachim (Jochim, Jochum), ca. 1500—72, Rentemester.
D. mellem 28. Juni og 14. Dec. 1572, begr. i Førslev K. Forældre:
Lasse B. til Førslev (d. 1501) og Margrethe Pedersdatter Ravensberg.
Gift 1522 med Anne Ravensberg til Beldringe, d. 23. Juni
1573, begr. i Førslev K., D. af Jacob R. (d. 1512) og Dorte Christoffersdatter
(af de nye Basser) til Beldringe.
J. B. hører til den Generation af dygtige Embedsmænd, der i
Christian III.s Tid reorganiserede Danmarks Administration. Paa
fædrene Side tilhørte han den sjællandske Lavadel, men hans
Moder og hans Hustru var af den højadelige Slægt Ravensberg.
1518 immatrikuleredes han ved Kbh.s Universitet. Fra 1520'erne
vides kun lidt om ham; 1525—26 var han behjælpelig med at
opkræve Landehjælp, og 1530 i hvert Fald havde han et Kannikedømme
ved Roskilde Domkirke. Først efter Grevefejden kom han
til at spille en mere fremtrædende Rolle. Aug. 1537 var han tillige
med sin Svoger Christoffer Ravensberg blandt de danske Udsendinge
ved et Møde med Svenskerne i Halmstad. Ganske kort efter
har han faaet Ansættelse som Rentemester. Som saadan omtales
han første Gang i Begyndelsen af Nov. 1537 (Tyske Kane. Reg.,
Rigsarkivet). Til at begynde med arbejdede han jævnsides den
gamle Rentemester Anders Glob, der dog snart trak sig tilbage.