Bind 2 - Rosekamp

Benedicht, Lorentz- 371
postil (1564) og Originaludgaven af Hans Thomissøns Salmebog
(1569), endelig en lang Række Viser, Flyveblade, Almanakker
o. s. v. For Universitetet trykte han en Del uden dog at have fast
Ansættelse som Universitetsbogtrykker. I alt kendes op imod 375
forskellige Tryk fra hans Presse, men adskillige af disse er nu forsvundet
og kun kendt fra litterære Kilder. En Del af sine Bøger
har han selv forlagt, og enkelte har han selv bearbejdet eller
oversat. Paa flere Omraader inden for Typografien var B. Foregangsmand
her hjemme, han har saaledes indført Frakturskriften
som Brødskrift i dansk Bogtryk og er den første, der har anvendt
typografisk Nodemateriel. Ogsaa som Xylograf var han virksom.
Han har selv skaaret en stor Del af de ofte fortrinlige Træsnit,
som smykker hans Bøger, og optraadte paa dette Omraade i
større Stil som Leverandør til andre Bogtrykkere.
R. Paulli: Lorentz Benedicht, 1920. L. Nielsen: Boghist. Studier, 1923.
Samme: Dansk Bibliografi 1551—1600, 1931 ff. j • y. ,
Benedkt, d. 1086, uægte Søn af Svend Estridsen. B. sluttede sig
nøje til sin Broder Kong Knud og indtog en høj Plads i hans Hird.
Ligesom han var ved Kongens Side, da denne straffede Blod-
Egil, saaledes stod han ham djærvt bi under Forhandlingerne med
de oprørske jyske Bønder. Til sidst led han ogsaa Døden ved sin
Broders Side under Kampen 10. Juli 1086. Kongen var med sine
Mænd fra Kongsgaarden i Odense tyet ind i Albani Kirke; den
stærktbyggede B. stillede sig op midt i Kordøren og forsvarede
tappert Indgangen. Længe holdt han og hans Fæller Stand, men
da blev Kong Knud ramt af et gennem Vinduet kastet Spyd; han
omfavnede og kyssede sin Broder og afventede Døden liggende
foran Alteret. B. kastede nu sit Skjold, greb Sværdet med begge
Hænder og banede sig Vej til Kirkedøren, hvor Bønderne overvældede
ham og senere lemlæstede Liget. Enkelte nyere Forfattere
har antaget, at B. af Folket er blevet æret som Helgen,
og at et sølvbeslaget Skrin, der er bevaret i St. Knuds Kirke
sammen med St. Knuds Helgenskrin, skulde indeholde hans Skelet.
Den første Antagelse er dog næppe rigtig; med Hensyn til det
nævnte Skrin hævder andre Forfattere, at det indeholder Levninger
af St. Alban, Odense Bys tidligste Skytshelgen.
P. F. Suhm: Hist. af Danmark, IV, 1790. Helgenskrinene i St. Knuds Kirke
i Odense, 1886. Aarb. f. nord. Oldkyndighed og Hist., 2. Rk., I—II, 1886—87.
Kirkehist. Saml., 4. Rk., I, 1889—91, S. 244—67. M. Cl. Gertz: Knud den
Helliges Martyrhistorie (Univ.s Program 1907). P. D. Steidl: St. Albans Helgenskrin,
1908. _
Johannes oteenstrup.
24*