Bind 2 - Rosekamp

48 Balle, Nicolai Edinger.
»Sandhed til Gudfrygtighed« fra 1737 og benævnes med Rette
Balles Lærebog; den var i Forhold til Pontoppidan velgørende kort
affattet og havde opgivet Spørgsmaalsformen til Fordel for en
systematisk Fremstilling. Den tilfredsstillede imidlertid hverken de
gammeldagstroende eller de liberale; paa Vejleegnen nægtede »de
stærke Jyder« at bruge den, da de ikke fandt den bibelske Lære
udtrykt i den; B. selv fandt den derimod udmærket. I det hele var
B. levende interesseret i Skolens Forhold og støttede uden Anfægtelse
Skolen af Kirkens Midler. Han var Medlem af den store
Skolekommission 1789—1814 og arbejdede baade for at skaffe de
bedst mulige Lærerkræfter til Veje gennem de nyoprettede Seminarier
og for at bevare Undervisning i bibelsk Kristendom. Derfor
modsatte han sig Hertugen af Augustenborgs unitariske Reformplaner
og Indførelsen af Campes deistiske Lærebog i Frue Skole. —
Oplysningstidens Kirkelighed fik ikke alene Udtryk i »Lærebogen«,
men ogsaa i »Evangelisk-kristelig Salmebog« fra 1798. Kingos
Salmebog fra 1699 me d sine Kontrastvirkninger mellem Natur og
Naade kunde Datiden ikke bruge. Guldbergs Salmebog fra 1778
med sine svulstige Rimerier var ikke slaaet igennem, og 1790 fik
B. Tilladelse til at udarbejde en Salmebog. Arbejdet blev fordelt
i en Komité (Abrahamsen, Malling, Rahbek, Storm, Riber og B.),
som indbød Tidens Digtere til at indsende Bidrag. De to Prøvehæfter,
der udkom 1793 og 1795, blev ikke ubetinget gunstigt
modtaget, men alligevel udkom Salmesamlingen, som ogsaa blev
bekæmpet af »de stærke Jyder«. Denne tidsprægede Salmebog har
været udsat for megen og uretfærdig Kritik. Det er derfor ikke
upaakrævet at fremhæve den virkelige Betydning, den har haft
ved at give vort Folk Styrke til at gennemgaa den tunge Tid, det
nye Aarhundrede bød paa til Indledning. — Omkring 1790 antog
den antikirkelige Propaganda uanede Dimensioner. Kirkehusenes
Ydre forfaldt, og Kirkens Indre var ved at blive stormet. B., der
af Naturen var tungsindig, var ved at tabe Troen paa Kristendommens
Fremtid i Danmark; omkring 1795 tænkte han ligefrem paa
at forlade Landet for at slaa sig ned i Sachsen, men Guldberg satte
Mod i ham. Medens Bastholm mente, at man maatte gaa Angriberne
i Møde, saa langt det var muligt, og gennem tydelig Oplysning
vise dem, at deres Angreb paa Kirke og Kristendom kun
skyldtes Fordomme og Uvidenhed, tog B. sig paa at holde Bibellæsninger
i Tillid til, at Skriftens Ord var det eneste Budskab, Tiden
havde Brug for. 1777 og 1784—85 havde han udgivet Apostelen
Paulus' Breve med Forklaringer; nu begyndte han fra 1793 hver
Søndag Aften at holde Bibellæsninger i Vajsenhuset, og efter