Bind 2 - Rosekamp

ig8
Bartholin, Caspar.
fessorer han navnlig skal søge hen til for at supplere sine Studier.
Han begynder med at indskærpe »Pietas« og et dagligt Studium af
Bibelen som det fremfor alt fornødne. Ganske særlig interessante
er hans Anvisninger til Studiet af »Pharmacopoea Spagyrica«, idet
han her med stor Ros fremhæver den nye paracelsistiske Medicins
praktiske Præstationer og saaledes viser sig uhildet af den Galenske
Lære. Ligesom Paracelsus er han saa fordomsfri at tilraade ikke
at skamme sig ved at udspørge »aniculis et barbitonsoribus« omHusraad,
»der ogsaa kunne være meget nyttige«. — Stik fra 1622 og
af Simon de Pas 1625.
V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen, I, 1873, S. 270—74. P. L.
Panum: Vort medicinske Fakultets Oprindelse og Barndom, 1879, S. 56—91.
C. C. A. Gosch: Danmarks zoolog. Lit., II, 1, 1873, S. 10—23. Jul. Petersen:
Bartholinerne og Kredsen om dem, 1898. E. Ingerslev: Fragmenter af Fødselshjælpens
Hist., II, 1907, S. 321. V. Maar i Ugeskr. f. Læger, 1916.
V. Meisen (Jul. Petersen).
Bartholin, Caspar, 1655—1738, Generalprokurør, Læge. F. 10.
Sept. 1655 i Kbh. (Frue), d. 11. Juni 1738 sst., begr. sst. (Frue K.).
Forældre: Professor Thomas B. (s. d.) og Hustru. Gift Sept. 1679
med Anna Fabricius, f. 10. Nov. 1643, d. 18. Febr. 1713 i Kbh.
(gift i° med Kancelliforvalter, Assessor Jørgen Ernst Reitzer, d.
1676), D. af Læge, Dr. jur. & med. Christian F. (1601—66, gift
2 0 med Magdalene Motzfeldt, 1617—91) og Else Steffensdatter
Rohde (d. 1650).
C. B. blev Student 1671, privat dimitteret, og hans Studier, eller
maaske mest hans Faders Indflydelse, skaffede ham allerede 1674
Udnævnelse til Professor philosophiæ ved Universitetet, dog saaledes,
at han kunde fortsætte sine Studier i Udlandet. Han tiltraadte
samme Foraar en treaarig Rejse, studerede bl. a. ved Leidens Universitet
og besøgte Frankrig, Italien o. fl. Steder, idet han overalt
gjorde sig bemærket ved sin for en saa ung Mand usædvanlige Lærdom;
man har da ogsaa fra denne Tid adskillige Skrifter fra hans
Haand om saare forskellige Emner, dels hentede fra Lægevidenskaben,
dels fra den klassiske Arkæologi. Efter sin Hjemkomst tiltraadte
han sit Professorat og begyndte sin Virksomhed med Forelæsninger
over Anatomi og Fysik; 1678 blev han Dr. med., efter Faderens
Død (1680) Medlem af det medicinske Fakultet; Rektor ved Universitetet
var han 1687 og siden oftere. For øvrigt gav den Maade,
hvorpaa han og hans Slægt, B.er og Worm'er, fremmede deres egne
Interesser ved Universitetet —• især ved bestandig at sørge for,
at de flest mulige Professorater overdroges dem —, Anledning