Bind 2 - Rosekamp

436
Berg, Claus.
daterede Arbejder af C. B. kendes desuden fra 1522 og 1527,
og endelig skriver den sidste Efterretning om Kunstneren sig fra
1532, i hvilket Aar han fik sin Søn Frants anbragt i Kancelliet
hos Biskop Iver Munk i Ribe. S. A. faar en »Claus Sniddeker« af
Kongen udfærdiget »et pasbort«, men om det er C. B., der faar
Rejsepas, kan ikke siges bestemt.
C. B.s udprægede Stil gjorde det allerede i 1890'erne muligt
for Francis Beckett med Odense-Tavlen som Udgangspunkt at
henføre en Række Altertavler til Kunstnerens Værksted, og senere
Undersøgelser har udvidet Tallet saaledes, at nu omtrent 40
forskellige Arbejder med Sikkerhed kan siges at stamme fra C. B.s
Værksted.
Den tidligste Gruppe af Arbejder, der indledes med det lille
Træepitafium over Dronning Christines 1511 afdøde Søn Frants
(St. Knuds Kirke i Odense), strækker sig kronologisk til ca.1517—
20. Fra den Tid stammer desuden flere Krucifiksgrupper i Hellerup,
Holmekloster (nu spredt i Fjenneslev, Brahetrolleborg og
Tirsted Kirker) og Asperup Kirker, enkelte Krucifikser i Vejlby
og Skamby samt Altertavlerne i Nørre Broby og Sanderum. I de
fleste af disse Arbejder er C. B.s Stil ret rolig baade i Bevægelse,
Foldekast og Karakteristik, men i den følgende Periode ca. 1517—
ca. 1530, der er hans travleste Tid, forandres hans Udtryksform
en Del, hans voldsomme Temperament giver sig kraftigere Udslag.
Figurernes Drapering og Bevægelser bliver heftigere og heftigere,
Fremstillingerne mere og mere dramatiske, og samtidig opnaar
han rent teknisk en fænomenal Skarphed i Snittet og Fasthed i
Formen. Hans Hovedværk Graabrødrekirkens Altertavle (nu i
St. Knuds Kirke i Odense) er fra denne Tid, udført mellem 1517
og 1522 og stiftet af Dronning Christine. Den er en af de største
Altertavler, der findes i Mellem- og Nordeuropa. Hele Indretningen
af Graabrødrekirkens Kor, der blev et Gravkor for Kongefamilien,
med dets Epitafier og Anerækkernes Vaabenskjolde paa
Panelerne blev fuldendt samtidig med Altertavlen, og C. B. har
sikkert haft Ledelsen i sin Haand. De faa bevarede Rester tyder
ogsaa herpaa. Fra 1520'erne kendes i øvrigt et Par daterede
Arbejder som Altertavlen i Tirstrup Kirke (1522) og det mægtige
Krucifiks i Sorø Kirke (1527) foruden andre udmærkede Arbejder
som Figurerne fra en Mariatavle i Sandager Kirke (Fløjfigurerne
i Nationalmuseet), Krucifiks og Prædikestol fra Svendborg Graabrødrekirke
(nu i Turø Kirke).
Den Trang til en voldsommere Udtryksmaade, der kendetegner
1520'ernes Arbejder, tager yderligere Fart i Arbejderne fra Værk-