Bind 2 - Rosekamp

Bentzon, Viggo. 395
Kampen mellem Sikkerhed og Retfærdighed —, og tillagde det
opøvede Skøn en afgørende Rolle. Disse metodiske Grundbetragtninger
søgte B. at gennemføre i hele sin Produktion, foruden
en Række Afhandlinger og Anmeldelser i »Ugeskrift for
Retsvæsen«, »Tidsskrift for Retsvidenskap«, »Tilskueren«, »Juridisk
Tidsskrift« o. a., »Den danske Søret. Forelæsninger« (1899), den
første systematiske Fremstilling af den paa Søloven af 1. April
1892 grundede Ret, med stærk Fremdragen af reale Hensyn,
»Almindelig Retslære. Til Brug ved Forelæsninger« (1. Hæfte 1904,
2. Udg. ved Vinding Kruse 1916) og Universitetsprogrammet
»Skøn og Regel« (1914); i sit ufuldendte Skrift »Retskilderne. Til
Brug ved Forelæsninger« (1. Hæfte 1900, 2. Optryk 1911, 2.—3.
Hæfte 1905 og 1907) viede han, som alt tidligere i en Artikel i
Salmonsens Konversationsleksikon, Fortolkningsproblemet en særlig
Opmærksomhed. Metodisk stod B. ikke Deuntzer nær; hans civilistiske
Lærebøger »Den danske Personret« (1897, 3. Udg. 1904.
»Personretten«, 1916—18, 3. Udg. under Medvirkning af Poul
Plate, 1930), »Den danske Arveret« (1910, 3. Udg. under Samarbejde
med Poul Plate, 1931) og »Den danske Familieret« (1910
under Medvirkning af H. G. Bechmann, 2. Udg. 1916. »Familieretten«,
I (1924), II (1926)) støttede sig vel i deres foreløbige
Skikkelse navnlig i systematisk Henseende og for de retshistoriske
Partiers Vedkommende til Deuntzers Fremstillinger, men traadte
i de senere selvstændige Udgaver med deres Hensyntagen til
Praksis og hele Gennemførelse i øvrigt i samme Spor som Jul.
Lassen i dennes formueretlige Haandbøger, dog med langt mere
direkte Betoning af de »reale Grunde«. Oprindelig stod B. med
ikke ringe Kritik over for den Goos-Aagesen'ske Retning inden
for dansk Retsvidenskab, men han har i stedse stigende Grad
forstaaet Goos' Betydning og er i sin stadige Syslen med de retsfilosofiske
Grundproblemer paa en Maade blevet mere »Begrebsjurist«
med Aarene.
Ogsaa i sine legislative Gøremaal og i sit Virke i det praktiske
Retslivs Tjeneste blev B. sine retlige Hovedprincipper tro. Han
udarbejdede Lov af 30. Marts 1894 om Oplagsbeviser og Garantibeviser
for Varer, der oplægges i Kbh.s Frihavn, og var Medlem
af forskellige søretlige Kommissioner. 1909 deltog han i Stockholm
i den præliminære Konference angaaende et fælles skandinavisk
Lovarbejde paa Familierettens Omraade, 1910 blev han Medlem
af, 1912 Formand for den danske Komité; i sine senere Lærebøger
og i Afhandlinger som »Nordisk Fælleslovgivning« (Forhandlingsemne
ved det 11. nordiske Juristmøde 1919), »Hvad nyt bringer