Bind 2 - Rosekamp

28 Bahnsen, Martin.
skulde forberede det danske Gennembrud i Byen 1848—49. Han
var Medstifter af »Frederiksklubben« (11. Dec. 1848). Han udnævntes
1850 til Raadmand og valgtes 1852 til Stænderdeputeret
for Aabenraa, hvilken Stilling han bevarede til Stænderinstitutionens
Ophør. 1864 blev han afsat som Raadmand. I Overgangsaarene
efter Freden indtog han en førende Stilling i den danske
Lejr. Han var Ordfører for sin By hos Civilkommissærerne og
Prinsen af Hohenlohe (1865) og for Stændermedlemmernes Deputation
hos v. Zedlitz og v. Halbhuber (April 1865), og han
var udset til Ordfører for »de 47«s Deputation til Kong Wilhelm,
men blev ved et Tilfælde forhindret i at deltage. Med sin skarpe
Forstand og nøgterne Dømmekraft ydede han den danske Politik
værdifulde Tjenester, selv om hans Handlekraft til Tider kunde
lammes af hans meget mørke Syn paa det danske Folks Fremtid.
Sygdom nedbrød i hans sidste Leveaar hans Arbejdskraft. — Han
havde ved Selvarbejde, der fortsattes til hans sidste Aar, paa flere
Omraader erhvervet sig omfattende.Viden, især i Historie, Kemi
og Botanik. — Maleri af Haderslev-Kunstner i Privateje.
Slægt i A. D. Jørgensen: En Redegørelse, 1901, S. 8 og Personalh. Tidsskr.,
9. Rk., II, 1929, S. 190 f. J. P. Junggreen i Dannevirke 15. Marts 1875. Fædrelandet
31. Marts 1875. Nordslesvigsk Søndagsblad, VI, 1885, S. 305 ff. Haabets
Mænd, 1923, S. 53—58. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vaagnede
(Folkeudg.), 1920, S. 466 ff.
Hans Luna.
Bahnson, Carl Tholstrup, 1845—1917, Præst, Forfatter. F. 26.
Sept. 1845 i Viborg, d. 15. Juli 1917 paa Frbg., begr. i Skive.
Forældre: Overlærer ved Katedralskolen Christian Frederik Adolf
B. (1818—96) og Christiane Guldberg (1820—91). Gift 11. Nov.
1890 paa Frisenvold ved Randers med Johanne Nicoline Preetzmann,
f. 8. Febr. 1861 paa Frisenvold, d. 18. Nov. 1901 i Skive,
D. af Proprietær Sophus P. (1829—73) °E Caroline Floor (1824—
1914).
B. blev Student 1863 fra Viborg, cand. theol. 1870 og virkede
indtil 1890 som Lærer i Kbh., især ved Borgerdydskolen paa Christianshavn.
1890—95 var han Præst i Slotsbjergby og Sludstrup, derefter
i Skive og Resen til 1915. Han var som Præst meget paaskønnet
for sit ejendommelige og stemningsbaarne Vidnesbyrd. — Hans litterære
Produktion er kun ringe af Omfang; i sygelig Selvkritik kasserede
han meget, der sikkert var en bedre Skæbne værd. Hans
Tragedie »Erik den Fjortende« blev i Sæsonen 1878—79 opført
syv Gange paa Det kgl. Teater, men var dermed udspillet. 1879
fik han det Ancker'ske Rejselegat og tilbragte Vinteren 1879—80