Bind 2 - Rosekamp

Bardenfleth, C. E. 145
laa uden for Forbundsdagens retslige Indflydelse, og tilvejebringe
en nærmere forfatningsmæssig Sammenslutning mellem Kongeriget
og Slesvig. B. greb altsaa Ejderpolitikken som den sidste Nødhjælp
mod en overvældende Fare, men kun i det Haab, at man, naar
denne Fare var overstaaet, kunde vende tilbage til den konstitutionelle
Helstat. Efter Rendsborgmødet 18. Marts afsendtes den
slesvigholstenske Deputation til Kbh., og af det Svar, der maatte
gives denne, afhang Fremtidens Politik. Casinomødet 20. Marts
satte yderligere Tingene paa Spidsen, og samme Aften søgte B.
Kongen, fremstillede Situationen for ham og vandt uden Vanskelighed
hans Tilslutning til den Politik, der nu maatte følges. Ved
Statsraadsmødet, der paa B.s Foranledning var sammenkaldt til
21. Marts om Morgenen, inden den københavnske Borgerdeputations
Modtagelse, tilkendegav Kongen, at han havde bestemt sig
til et politisk Systemskifte, og B. uddybede det efter Kongens
Ønske nærmere i en længere Tale. Følgen var Ministeriets Demission,
hvorefter Kongen anmodede B. om at søge et nyt Ministerium
dannet. B. henvendte sig til Monrad, som han ansaa for den inden
for den nationalliberale Kreds, der var bedst egnet til at indtræde
i Regeringen, og tillige til Grev Sponneck og Etatsraad Francke.
De videre Forhandlinger førte imidlertid ikke til noget Resultat,
idet Monrad ikke mente at kunne indtræde alene, men krævede,
at i det mindste ogsaa Etatsraad Hvidt deltog i Kombinationen,
hvilket B. ikke mente at kunne akceptere, da det vilde give Systemskiftet
en for demokratisk Karakter, og de to andre ytrede stigende
Betænkeligheder i anden Retning. Det af P. G. Bang foreslaaede
midlertidige Triumvirat, i hvilket ogsaa B. skulde være indtraadt,
synes denne ikke at have haft nogen Tro paa, og et Forsøg fra hans
Side paa at faa A. V. Moltke, som var den, der i Statsraadet havde
staaet ham nærmest, til at paatage sig Ministeriets Dannelse mislykkedes.
Saaledes maatte B. om Morgenen 22. Marts meddele
Kongen, at hans Forsøg var strandet, og tilraadede ham i en Art
Fortvivlelse at henvende sig til det opløste Statsraads Mænd. I de
derefter følgende Forhandlinger tog han ikke nogen ledende Del,
men indtraadte som Justitsminister i det under Grev A. V. Moltkes
Forsæde dannede »Martsministerium«. Inden for dette indtog han
en mere tilbagetrukken, nærmest modererende Holdning og gik
kun med store Betænkeligheder med til det Grundlovsforslag, som
han selv som Justitsminister forelagde for Rigsforsamlingen. Tanken
om Slesvigs Deling ansaa han for uigennemførlig og indtraadte i
Novemberministeriet med Bibeholdelse af sin Portefeuille som
Justitsminister. Ved Ministerskiftet i Juli 1851 overtog han Mini-
Dansk biografisk Leksikon. II. Maj 1933. I0